Østre Landsret 8/3-2002

En kvinde havde igennem flere år været generet af stritører og fik den 31. januar 1997 foretaget operativt indgreb herfor. Efterfølgende havde hun gener i form af susen i begge ører, en høj hyletone i det højre øre samt en forhøjet lydfølsomhed, hvilket umiddelbart blev opfattet som en forbigående tinnitus efter det anvendte boreredskab. Hun fik foretaget en høreundersøgelse, som viste symmetrisk hørelse. Patientforsikringen havde anerkendt, at hendes tinnitus var en erstatningsberettigende skade, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og havde tilkendt hende en godtgørelse for varigt mén på 5 % og givet afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, hvilket var tiltrådt af Patientskadeankenævnet. Hun nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var påført et mén på 20 % og et erhvervsevnetab på 30 %.

Landsretten udtalte, at Patientskadeankenævnet måtte antages at være i besiddelse af særligt sagkundskab, og at beregningen af méngrad var foretaget under medvirken af lægelig fagkundskab. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om méngodtgørelse, hvorved det særligt blev bemærket, at der ikke var indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. erstatningsansvarslovens § 10. Heller ikke for så vidt angår spørgsmålet om tab af erhvervsevne fandt landsretten, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte eller ændre den trufne afgørelse. Det blev i den forbindelse bemærket, at sagsøgeren umiddelbart efter skadens indtræden fortsatte sit hidtidige erhverv i fuldt omfang. Oplysninger om at sagsøgeren 3 år senere valgte at gå ned i arbejdstid, fandtes ikke at kunne tillægges betydning. Efter det oplyste om sagsøgerens karriere- og sygdomsforløb var der endvidere ikke grundlag for at antage, at skaden havde afskåret hende fra et avancement. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.