Østre Landsret 3/6-2002

En mand pådrog sig som følge af en operation den 26. april 1993 en skade, der blev anerkendt som erstatningsberettigende efter patientforsikringsloven. Hans erhvervsevnetab blev fastsat til 100 %. Patientforsikringen havde skønsmæssigt fastsat hans årsløn til 300.000 kr., idet der var taget udgangspunkt i de sidste år før skaden, 1990 og 1991. Der blev efter omstændighederne set bort fra 1992 og 1993, hvor hans indkomst var påvirket af konkurs. Ifølge regnskaberne udgjorde hans gennemsnitlige årsløn for 1990 og 1991 ca. 270.000 kr. og under hensyn til, at han gennemgik en konkurs i 1992, og han derefter i 1994 opnåede et væsentligt bedre resultat end tidligere, fandt man det rimeligt at fastsætte hans gennemsnitlige årsløn forud for skaden lidt højere end 270.000 kr., og årslønnen blev derfor fastsat til at udgøre 300.000 kr.

Årslønnen blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet, og sagsøger nedlagte ved landsretten påstand om, at indtægtsgrundlaget skulle forhøjes med 40.000 kr. svarende til en årsindtægt på skønsmæssigt 340.000 kr.

Landsretten udtalte, at det var ubestridt, at Patientskadeankenævnet ved deres afgørelse med rette havde fastsat sagsøgerens årsløn skønsmæssigt efter § 7, stk. 2, i lov om erstatningsansvar. Sagsøgte havde fastsat årslønnen med udgangspunkt i sagsøgerens gennemsnitlige årsløn for 1990 og 1991 og bortset fra sagsøgerens lavere indtægt i 1992 og 1993, der var påvirket af særlige forhold. Der var ikke grundlag for at tillægge sagsøgerens indtægt i 1994 – efter skadens indtræden – betydning ved fastsættelsen af sagsøgerens årsløn efter § 7, stk. 2, i lov om erstatningsansvar, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det af sagsøgte udøvede skøn ved fastsættelsen af sagsøgerens årsløn.