Østre Landsret 21/12-2016

En kvindelig patient gennemgik den 28. oktober 2009 en kosmetisk operation i ansigtet. Hun kontaktede efterfølgende behandlingsstedet og klagede over følger til behandlingen i form af bl.a. tiltagende gener med karspringninger i øjenomgivelserne. Hun blev derfor undersøgt på behandlingsstedet den 14. maj 2010.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) modtog en skadesanmeldelse fra behandlingsstedet den 17. februar 2011, hvor det blev oplyst, at patienten mente sig påført en behandlingsskade, og at behandlingsstedet var uenig heri. Behandlingsstedet orienterede patienten om deres anmeldelse. Patientforsikringen kontaktede den 21. februar 2012 patienten med oplysning om, at Patientforsikringen havde modtaget en skadesanmeldelse fra behandlingsstedet, og bad hende om at udfylde og underskrive en skadesanmeldelse, hvis hun ønskede, at Patientforsikringen skulle vurdere sagen. Opfordringen blev gentaget overfor patienten ved efterfølgende telefonsamtaler. Fristen for patienten til at fremsende anmeldelsesskemaet til Patientforsikringen blev udsat på patientens ønske til den 4. april 2011. Den 13. april 2011 skrev Patientforsikringen til patienten, at sagen var henlagt, da de ikke havde hørt fra hende.

Patientforsikringen modtog en skadesanmeldelse fra patienten den 7. juni 2013.

Patientforsikringen traf afgørelse i sagen den 30. september 2013 og afviste kravet som forældet efter den 3-årige forældelsesfrist. Afgørelsen blev bl.a. begrundet med, at en underskrevet skadesanmeldelse fra patienten først blev modtaget i Patientforsikringen mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til behandlingsskaden. Det fremgår af afgørelsen, at Patienterstatningen efter praksis først vurderer og træffer afgørelse i en sag, når patienten har underskrevet en skadesanmeldelse eller en viljestilkendegivelse, der kan ligestilles hermed. Patienten oplyste selv i anmeldelsen, at hun blev klar over, at der var tale om en behandlingsskade i starten af 2010. Patientforsikringen vurderede, at patienten havde haft kendskab til behandlingsskaden senest ved undersøgelsen den 14. maj 2010.

Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) stadfæstede den 3. november 2014 Patientforsikringens afgørelse. 

Sagen blev indbragt for retten med den påstand, at kravet ikke var forældet. Byretten lagde til grund, at patienten fik kendskab til behandlingsskaden senest den 14. maj 2010, og at patienten var blevet orienteret af Patientforsikringen om, at hun skulle udfylde og indsende et anmeldelsesskema senest den 4. april 2011, hvis hun ønskede sagen behandlet af Patientforsikringen. Patienten var derfor blevet gjort tilstrækkelig opmærksom på vigtigheden af patientens underskrevne anmeldelse. Retten fandt ikke dokumentation for, at den sene anmeldelse måtte bero på undskyldelige omstændigheder. Retten fandt på den baggrund, at kravet var forældet. Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet. 

Patienten ankede dommen til landsretten. Østre Landsrets flertal var enig med byretten i, at patienten senest den 14. maj 2010 havde eller burde have fået kendskab til, at der kunne være sket en behandlingsskade som følge af operationen den 28. oktober 2009. Landsretten lagde vægt på, at patienten i december 2009 havde henvendt sig til behandlingsstedet, da hun oplevede forskellige gener i panden ved det ene øje og kind efter en hårfarvning. Landsretten lagde også vægt på, at patienten i marts 2010 havde oplevet blødning fra ar efter makeupfjernelse, og hun i den forbindelse igen kontaktede behandlingsstedet og fik en konsultation i maj 2010. Ved konsultationen oplyste hun bl.a. om, at hun havde oplevet tiltagende gener ved øjenlåg, og at hun mente, at det skyldtes følger efter operationen. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at uanset at lægen ved begge konsultationer fortalte patienten, at han ikke umiddelbart mente, at hendes gener havde noget med kirurgi at gøre, havde eller burde patienten senest ved konsultationen den 14. maj 2010 fået kendskab til, at der i forbindelse med operationen kunne være sket en behandlingsskade.

Ankenævnet blev herefter frifundet.