Østre Landsret 10/10-2008

En kvinde var blevet påført en erstatningsberettigende patientskade i form af tarmlæsion i forbindelse med en sygehusbehandling den 2. juli 2000. Hendes følger efter patientskaden var vurderet til et varigt mén på 65 procent og et erhvervsevnetab på 100 procent. Årslønnen var af Patientforsikringen skønsmæssigt fastsat til 225.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2, hvilket var tiltrådt af Patientskadeankenævnet. Kvinden var på skadestidspunktet ikke i beskæftigelse, idet hendes hidtidige ansættelse, som var på fuld tid, var ophørt i juli 1999. I det seneste år inden skadens indtræden var hun arbejdsløs, hvorpå hun blev gravid og gik på barselsorlov. Hendes indkomst dette år bestod derfor udelukkende af dagpenge. Ved bedømmelsen af, hvilken arbejdsindkomst hun ville have haft i det seneste år før skaden (1999/2000), hvis hun fortsat havde været i arbejde på fuld tid fandt Landsretten, at det måtte være retningsgivende, at hun i det forudgående år (1998/99), hvor hun sidst havde været i beskæftigelse, havde en samlet lønindtægt ved ufaglært arbejde på 280.762,35 kr. – ud fra en grundløn for 2 uger på ca. 10.000 kr. med vekslende tillæg op til 4.000 kr. for skiftende arbejdstider – foruden dagpenge for enkelte kortere arbejdsløshedsperioder. Landsretten fandt på denne baggrund, at værdien af hendes arbejdskraft på skadestidspunktet skønsmæssigt måtte fastsættes til en årsløn, der ikke var lavere end 300.000 kr. Patientskadeankenævnet blev derfor ikke frifundet.