Lyngby 12/9-2013

I forbindelse med behandling på et sygehus blev en kvindelig patient påført en erstatningsbe-rettigende patientskade i form af lammelse af kroppen fra halsen og nedefter, fraset lidt bevægelse i venstre arm, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Patientforsikringen tilkendte efterfølgende patienten godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén. Patientforsikringen fandt ikke grundlag for at tilkende erstatning for udgifter til helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Patientforsikringen lagde blandt andet vægt på oplysningerne i et telefonnotat fra samtale med en skolesekretær på patientens tidligere arbejdsplads. Det fremgik heraf, at patienten forud for patientskadens indtræden var fratrådt sin tjenestemandsstilling som skolelærer og var gået på pension, og at hun var på skadestidspunktet var overenskomstansat i 1 år som en form for ”udfasning”. Der var forud for afgørelsen ikke partshørt over dette telefonnotat.

Patientforsikringen blev efterfølgende anmodet om at genoptage sagen for så vidt angik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab med henvisning til nye oplysninger i form af en indhentet erklæring fra patientens tidligere skoleleder. Det fremgik blandt andet af erklæringen, at patienten ville og skulle fortsætte ansættelsen efter udløb af den tidsbegrænsede stilling. Patientforsikringen afslog at genoptage sagen, jf. erstatningsansvarslovens § 11.

Patientforsikringens afgørelse vedrørende afslag på genoptagelse blev påklaget til Patientska-deankenævnet, som tiltrådte Patientforsikringens afgørelse med henvisning til almindelige for-valtningsretlige principper. Nævnet fandt, at sagen ikke ville have fået et andet udfald, hvis erklæringen fra den tidligere skoleleder havde foreligget, da Patientforsikringen traf afgørelse vedrørende erstatning. Nævnet lagde vægt på, at det ved Patientforsikringens afgørelse var lagt til grund, at patienten havde fratrådt sin tjenestemandsstilling som skolelærer og var gået på pension, og at hun på skadestidspunktet var ansat i en tidsbegrænset stilling som overens-komstansat lærer i et år.

Sagen blev herefter indbragt for retten med påstand om, at Patientskadeankenævnet skulle genoptage sagen for så vidt angik spørgsmålet om erhvervsevnetab.

Retten fandt, at der efter bevisførelsen ikke var grundlag for at antage at oplysningerne i erklæringen fra den tidligere skoleleder med en vis sandsynlighed ville have ført til en anden afgørelse fra Patientforsikringen. Retten fandt, at der i de objektive oplysninger var konkrete holdepunkter for en formodning om, at patienten på skadestidspunktet havde truffet beslutning om at gå på pension og dermed var på vej ud af arbejdsmarkedet. Retten bemærkede endvidere, at en manglende partshøring i en tidligere afgørelse fra Patientforsikringen ikke kunne medføre ugyldighed eller krav om genoptagelse i den efterfølgende sag - navnlig ikke, når der i den efterfølgende sag i forbindelse med sagsbehandlingen var rettet op på den manglende partshøring. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.