Helsingør 6/2-2017

En mand havde ret til erstatning, fordi han næsten mistede synet på højre øje i forbindelse med en operation for grå stær.

Han fik afslag på erstatning for erhvervsevnetab. Ankenævnet begrundede afslaget med, at behandlingsskaden (synsnedsættelsen) alene i et beskedent omfang påvirkede mandens erhvervsevne. Den primære årsag til hans nedsatte erhvervsevne skyldtes andre forhold uden relation til behandlingsskaden, herunder smerter og varmefølsomhed omkring øjet, hovedpine og gener fra ryggen. Han havde tidligere arbejdet inden for køkken- og restaurationsbranchen, men var inden behandlingsskadens indtræden tilkendt førtidspension på grund af gener fra ryggen.

Afgørelsen blev indbragt for retten med påstand om, at der var grundlag for erstatning for erhvervsevnetab. Sagen blev forelagt Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), som vurderede, at mandens erhvervsevnetab som følge af de samlede øjengener skønsmæssigt svarede til 50 procent. Arbejdsskadestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at han ikke længere havde gener fra ryggen, og at der udover det nedsatte syn var smerter og varmefølsomhed omkring øjet. Sagen blev ligeledes forelagt for Retslægerådet, der bl.a. vurderede, at det nedsatte syn var en komplikation til operationen for grå stær, og at de beskrevne smerter omkring højre øje ikke kunne objektiveres, men at de kunne have en relation til behandlings-forløbet.

Retten lagde til grund, at mandens erhvervsevne var nedsat med halvdelen som følge af de samlede øjengener, at det nedsatte syn var en komplikation til operationen for grå stær, og at smerterne omkring øjet kunne have relation til behandlingsforløbet, men at dette ikke kunne dokumenteres. Retten fandt efter en konkret helhedsbedømmelse af sagens omstændigheder, herunder patientens troværdige forklaring om sine erhvervsmæssige evner og muligheder, at den del af erhvervsevnetabet på 50 procent, der kunne henføres til behandlingsskaden, væsentlig oversteg 15 procent, og at ankenævnets vurdering derfor var åbenbart urimelig. Retten fandt herefter, at betingelserne for erhvervsevnetab var opfyldt og ophævede ankenævnets afgørelse.

Sagen blev herefter på ny vurderet i ankenævnet. Ankenævnet traf afgørelse om, at manden var påført et erhvervsevnetav på 25 procent. Ankenævnet vurderede, at skønsmæssigt halvdelen af erhvervsevnetabet kunne henføres til det nedsatte syn på højre øje

Afgørelsen blev indbragt for retten med påstand om, at manden havde et erhvervsevnetab på 50 procent, subsidiært mere end 25 procent. Retten fandt, at mandens øjengener havde nedsat hans erhvervsevne med halvdelen, men at dette erhvervsevnetab ikke fuldt ud var en følge af behandlingsskaden. Der var derfor ikke grund til at tilsidesætte ankenævnets skønsmæssige afgørelse, hvorved erhvervsevnetabet efter behandlingsskaden blev udmålt til 25 procent.

Ankenævnet blev herefter frifundet.