København 30/6-2026

Resumé

Sagsøger havde klaget over Patienterstatningens afgørelse, hvor hun ikke blev tilkendt erhvervsevnetabserstatning eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Klagen blev afvist af ankenævnet som for sent indgivet. 

Sagsøger søgte efterfølgende om genoptagelse af sagen hos Patienterstatningen. Sagsøger gjorde gældende, at der forelå nye væsentlige oplysninger bl.a. i form af, at sagsøger havde været beskæftiget eller under uddannelse frem til behandlingsskaden. Sagsøger havde været berettiget til dagpenge og sygedagpenge. Sagsøger havde ikke kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Sagsøger mente, at det var overvejende sandsynligt, at sagsøger ville være kommet i arbejde, hvis behandlingsskaden ikke var sket. Sagsøger ville være i stand til at varetage et flexjob med de 20 procent i varigt mén. Hun modsatte sig ikke at medvirke til at opnå autorisation, men den kunne genvurderes, når der havde været stoffrihed i et år, hvilket hun var i gang med at leve op til. 

Patienterstatningen afviste genoptagelse, hvilket ankenævnet efterfølgende tiltrådte. 

Retten fandt efter en samlet vurdering, at det ikke var godtgjort, at der foreligger nye, faktiske oplysninger i sagen af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis disse oplysninger havde foreligget i forbindelse med Patienterstatningens oprindelige stillingtagen. 

Den efterfølgende omstændighed, at hun er blevet stoffri ændrer ikke herved. 

Retten fandt, at Ankenævnets afgørelser om afslag på genoptagelse ikke kan tilsidesættes under henvisning til, at Patienterstatningens afgørelse er mangelfuldt begrundet. 

Det var ikke væsentlig sagsbehandlingsfejl, at Patienterstatningen ikke indhentede de nævnte årsopgørelser og afgørelsen var ikke mangelfuldt begrundet.