Østre Landsret 5/11-2019

Retten fandt, at patientens vedvarende smerter og dropfod ikke med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives de knæoperationer, hun havde gennemgået.

Rettens sagsnummer:

B-137-19 + B-153-19

Ankenævnets sagsnummer:

13/4687 + 14/12135

Dato for dommens afsigelse:

tirsdag den 5. november 2019

Domstol:

Østre Landsret

Juridisk tema:

Ansvar

Kategori:

Domme afsagt af landsret

Relaterede filer:

Oel051119 (3)

Resumé

Der var ikke grundlag for genoptagelse af ankenævnets afgørelse, hvor ankenævnet fandt, at patienten ikke var blevet påført en skade ved en knæoperation den 31. januar 2011, ligesom ankenævnets vurdering af, at

patienten ikke med overvejende sandsynlighed var påført en skade ved behandlingen i perioden 22. oktober 2013 og frem.

Sagerne angik en kvindelig patient. Ankenævnets sagsnr. 13/4687/EC omhandlede en operation foretaget den 29. oktober 2010, hvor den kvindelige patient fik indsat en delknæprotese. Efter operationen havde patienten tiltagene smerter og på baggrund heraf, fandt man indikation for indsættelse af en total knæprotese, hvilket blev udført den 31. januar 2011. Operationen forløb uden komplikationer, og efterfølgende røntgen viste en velplaceret protese. Patienten havde dog fortsat gener.

Patienterstatningen fandt, at patienten ikke var blevet påført en skade efter lovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Patienten påklagede afgørelsen til ankenævnet, som stadfæstede afgørelsen. Patienten anmodede den 8. april 2014 ankenævnet om at genoptage sagen, hvilket ankenævnet afviste ved afgørelse af 29. september 2014. Det var denne afgørelse, patienten indbragte for domstolene.

Ankenævnets sagsnr. 14/12135/EC angik patientens behandling i perioden 22. oktober 2013 og frem, hvor hun blev genopereret i knæet, hvilket hun mente havde medført en nerveskade, der havde givet smerter, dropfod og føleforstyrrelser. Patienterstatningen fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af behandlingen. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen.

Patienten indbragte ankenævnets afgørelse for domstolene, som først behandlede sagerne separat. Sag 14/12135/EC blev den forelagt for Retslægerådet, som udtalte, at fodtilstanden ikke kunne tilskrives operationen

den 16. december 2013, og at der ikke var nogen sikker årsagssammenhæng mellem nedsat bevægelighed og nedsat muskelkraft i benet og senere udvikling af dropfod. Herefter blev sagerne sambehandlet, og for så vidt angår sag 13/4687/EC om genoptagelse fandt byretten, at der ikke var grundlag for genoptagelse af ankenævnets afgørelse af 29. september 2014, da der ikke var fremkommet nye for sagens afgørelse væsentlige faktiske oplysninger.

For så vidt angår 14/12135/EC fandt byretten, at efter Retslægerådets udtalelse var patienten med overvejende sandsynlighed ikke blevet påført en erstatningsberettigende skade, jf. sundhedsklagelovens § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Patienten ankede byrettens dom til landsretten. Under hovedforhandlingen hævede sagsøger sag 13/4687/EC om genoptagelse af Patientskadeankenævnets afgørelse af 29. september 2014. For så vidt

angår sag 14/12135/EC stadfæstede landsretten af de af grunde, der var anført af byretten, byrettens dom.