Besøg af ministeren

Sundheds- og kirkeminister Ida Auken besøgte den 26. oktober 2026 Styrelsen for Patientklager. Her fik ministeren indblik i styrelsens arbejde med patientklager og betydningen af, at klager bidrager til læring og tillid til sundhedsvæsenet.
Under besøget mødte ministeren medarbejdere fra Sundhedsfaglige og Sagkyndige, Klageservice og Administration samt Center for Behandlingsklager.
Medarbejderne fortalte om, hvordan forskellige fagligheder samarbejder om behandlingen af patientklager – fra den indledende screening og administrative sagsgang til den sundhedsfaglige vurdering og den juridiske behandling af klagesagerne.
Særligt fokus på psykiatrien
Ministeren besøgte også Team 2 i Center for Behandlingsklager, som blandt andet behandler klager inden for psykiatri og psykologi samt sager for Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Her fik ministeren indblik i arbejdet med klager på et område, der har stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed.
Klager skal bidrage til læring og tillid
Besøget sluttede med en fælles samling, hvor ministeren talte til styrelsens medarbejdere.
Her fremhævede hun betydningen af tillid til sundhedsvæsenet og Styrelsen for Patientklagers rolle som brobygger mellem patienter og sundhedsvæsen.
Ministeren understregede desuden vigtigheden af, at erfaringer fra patientklager bliver omsat til læring og forbedringer i sundhedsvæsenet – samtidig med at det menneskelige perspektiv fastholdes.