Abortankenævnet

Du har mulighed for at klage til Abortankenævnet over en afgørelse om abort, fosterreduktion og sterilisation. Her kan du læse mere om hvordan.  

Klag over en afgørelse

Du kan klage til Abortankenævnet, hvis du har fået afslag fra Abortnævnet på en anmodning om tilladelse til abort, fosterreduktion eller sterilisation.

Hvis du vil klage til Abortankenævnet, skal du sige det til Abortnævnet, når du får afgørelsen. Du kan også sende en besked til Abortnævnets e-mail: abortnaevn@stpk.dk

Sådan foregår det

  1. Abortnævnet sender din klage videre til Abortankenævnets sekretariat. Det gør de senest dagen efter, at du har indgivet klagen.
  2. Abortankenævnet afholder et møde typisk dagen efter, de har modtaget din klage. Her træffer de en afgørelse på baggrund af det skriftlige materiale, der ligger i sagen. 
  3. Du modtager afgørelsen telefonisk. Det samme gør Abortnævnet.
  4. Abortankenævnets fulde afgørelse, som indeholder en beskrivelse af sagen og Abortankenævnets begrundelse, sendes i løbet af nogle få dage til din e-boks. Hvis der er noget særligt, som gør, at afgørelsen ikke skal sendes til din e-boks, skal du sige det, når du modtager afgørelsen telefonisk.

Abortankenævnet træffer normalt afgørelse inden for 1–2 arbejdsdage.

Det kan dog forekomme, at Abortankenævnets behandling af din sag tager lidt længere tid, da ethvert medlem af Abortankenævnet kan kræve, at der indhentes yderligere oplysninger.

Om Abortankenævnet

Abortankenævnet behandler klager over de afgørelser, der træffes i Abortnævnet.

Se alle årsberetninger fra Abortankenævnet 

Abortankenævnet består af tre medlemmer: En dommer, en speciallæge i gynækologi eller psykiatri og et socialfagligt medlem.

1. Dommere

  • Formand: Byretsdommer Kirsten Schmidt 
  • Næstformand: Byretsdommer Gry Berdiin

2. Gynækologiske medlemmer

  • Ledende overlæge Jannie Dalby Salvig
  • Overlæge Karin Sundberg (suppleant) 
  • Overlæge Nini Møller (suppleant)

3. Psykiatriske medlemmer

  • Cheflæge Lene Høgh
  • Overlæge Thomas Kirkegaard (suppleant)

4. Socialfaglige medlemmer

  • Almen psykolog Mette Lise Vinum
  • Børnesagkyndig Lone Tams Gilberg 
  • Socialrådgiver Jane Kirkegaard
  • Socialrådgiver Karina Haslund Jensen
  • Psykolog Christopher Høier Trier (suppleant)
  • Socialrådgiver Karin Thrane (suppleant)