Abort, fosterreduktion og sterilisation

Anmod om abort efter uge 18, fosterreduktion eller sterilisation. Sager behandles i Abortnævnet.

På denne side har vi samlet information til:

  • Kvinder, der ønsker at anmode om abort efter udgangen af 18. graviditetsuge
  • Sundhedspersoner, der skal anmode om abort på vegne af en gravid kvinde

Du kan også læse om fosterreduktion og sterilisation.

Information til kvinder

Her kan du få viden om, hvordan det foregår, når du ønsker at anmode om abort, fosterreduktion eller sterilisation. 

Abort efter uge 18

Hvis du ønsker en abort, skal du sige det til din praktiserende læge, en privatpraktiserende gynækolog eller en sygehuslæge.

Du vil blive henvist til en ultralydsundersøgelse for at se, hvor langt du er i graviditeten. Efter aftale med dig sender sygehuset derefter en anmodning om abort til Abortnævnet.

Nedenfor kan du se en video om processen. I menuen under videoen kan du læse mere om reglerne, og om hvordan sagsgangen foregår, når du anmoder om abort.

1. Kvinder under 15 år

Alle indehavere af forældremyndigheden skal give samtykke til anmodningen om abort, hvis den gravide kvinde er under 15 år. Det betyder, at forældremyndighedsindehaverne ikke kan fremsætte anmodningen, men skal samtykke til kvindens anmodning.

Der kræves samtykke, hvis den unge gravide kvinde er under 15 år den dag, der anmodes om abort. Det er altså tidspunktet for anmodningen om abort, som er afgørende for, hvornår der kræves samtykke fra forældremyndighedensindehaver.

I nogle tilfælde kan der gives tilladelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Det kan være når:

  • tungtvejende hensyn til kvinden taler imod indhentelse af samtykke
  • en eller begge forældremyndighedsindehavere nægter at give samtykke.

2. Kvinder på 15-17 år

Unge der er fyldt 15 år har pr. 1. juni 2025 ret til abort uden forudgående samtykke fra forældremyndighedsindehaveren indtil udgangen af 18. graviditetsuge.

Du bliver kontaktet af Abortnævnet, efter at du har anmodet om abort via egen læge eller sygehuset. Du vil blive tilbudt en indledende samtale, hvor det blandt andet aftales, om du ønsker at deltage digitalt på et nævnsmøde eller ved fysisk fremmøde. Deltagelse i nævnsmøder er et tilbud, så du kan komme til orde, men det er ikke en pligt og det kan ikke tillægges negativ betydning, hvis du ikke deltager.

Hvis du har anmodet om abort på grund af sociale forhold, kan der desuden afholdes en socialfaglig samtale. Denne samtale kan slås sammen med den indledende samtale.

Sekretariatet for Abortnævnet sikrer derefter, at sagens materiale er indkommet.

Herefter indkaldes nævnsmedlemmer til et nævnsmøde. Du deltager efter aftale.

Nedenunder er en illustration af alle faser i processen:

Afgørelsen træffes på et nævnsmøde i Abortnævnet og kan ende med

  1. at der enten gives tilladelse
  2. at der gives afslag på anmodningen om abort.

Du får umiddelbart efter nævnsmødet mundtligt eller telefonisk besked om afgørelsen. Det samme gør sygehuset.

Herefter sender Abortnævnets sekretariat en skriftlige afgørelse til dig.

Der kan være forskellige forhold, som betyder, at du kan få tilladelse til at få en abort.

Der kan for eksempel gives tilladelse til abort, hvis: 

  • det vil have alvorlige konsekvenser for dit fysisk eller psykiske helbred eller din livssituation
  • det vurderes, at du vil have svært ved at tage dig af barnet 
  • barnet har alvorlig sygdom eller misdannelser 
  • du er blevet gravid på grund af et seksuelt overgreb.

Reglerne fremgår af Sundhedsloven

Du får tilbudt støttesamtaler i sundhedsvæsenet før og efter indgrebet, men du kan også få støttesamtaler ved organisationer som Mødrehjælpen eller i forhold til prævention hos Sex og Samfund.

 

 

Hvis du får afslag, betyder det, at du ikke kan få en abort. I udgangspunktet kommer du derfor ind i det almindelige graviditetsprogram og bliver fulgt ved jordemoder.

Du har dog mulighed for at anke afgørelsen til Abortankenævnet, hvis du er uenig i afgørelsen.

Du skal sige det til Abortnævnet, når du får afslaget på abort, hvis du ønsker at anke afgørelsen. Du kan også sende besked om det til Abortnævnets e-mail: abortnaevn@stpk.dk.

Du kan vælge at deltage i nævnsmødet, men du kan ikke deltage i voteringen.

Du vil derfor blive bedt om at forlade mødelokalet eller logge af i slutningen af nævnsmødet.

På nævnsmødet deltager tre medlemmer fra Abortnævnet. Det er en jurist fra styrelsen og to beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer er:

  • en speciallæge i gynækologi med kompetencer i føtalmedicin eller en speciallæge i psykiatri 
  • en socialfaglig, som er enten socialrådgiver eller psykolog.

Hvem der deltager på nævnsmødet afhænger af sagens karakter og om der er anmodet om abort på baggrund af medicinske eller sociale forhold.

Du har mulighed for at få en støttesamtale, før du træffer dit valg. Hvis du vælger at få en abort, kan du også få en støttesamtale bagefter.

Støttesamtalen skal hjælpe dig med at blive sikker på, at du træffer den rigtige beslutning for dig, uanset om du vælger at gennemføre graviditeten eller at få en abort – og at tale oplevelsen igennem bagefter, hvis du vælger en abort.

Du kan tale med din egen læge eller en anden praktiserende læge. Du kan også få en støttesamtale hos Mødrehjælpen, din kommune eller hos Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik i København. Støttesamtalen er gratis.

 

Her på siden, har vi forklaret det, du har brug for at vide, når du anmoder om abort efter uge 18. Reglerne for abort i Danmark kan ses i sin helhed i Sundhedsloven paragraf 92-103

Læs mere om abort

Fosterreduktion

Hvis du er gravid med flere fostre og ønsker at få antallet reduceret, skal du henvende dig til en praktiserende læge, en privatpraktiserende gynækolog eller en sygehuslæge. 

Du vil blive henvist til en ultralydsundersøgelse for at se, hvor langt du er i graviditeten. I de tilfælde, hvor indgrebet kræver en tilladelse, kan sygehuset sende en anmodning om fosterreduktion til Abortnævnet. 

Du kan, hvis du er gravid med flere fostre, få reduceret antallet af fostre uden særlig tilladelse, hvis:

  • indgrebet kan foretages inden udgangen af 18. graviditetsuge

og hvis:

  • indgrebet væsentligt formindsker risikoen for, at du spontant aborterer alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtigt eller vil få alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse
  • der vil opstå fare for dit liv eller dit fysiske eller psykiske helbred bliver væsentligt forringet.

Der kræves tilladelse til fosterreduktion, hvis der er misdannelser ved fosteret - uanset om indgrebet kan ske før eller efter udløbet af 18. graviditetsuge. I disse tilfælde foretages der en vurdering af hvor alvorlig en medfødt lidelse eller risiko, der er tale om.

Der kræves tilladelse til fosterreduktion, hvis graviditetslængden er efter 18. graviditetsuge og tilladelse kan kun gives, hvis der er særlige omstændigheder, eller det er nødvendigt for at afværge en fare for dit liv eller en forringelse af dit fysiske og psykiske helbred. Denne fare skal være lægeligt begrundet.

Hvis fosteret er levedygtigt, kan der kun gives tilladelse, hvis omstændighederne med afgørende vægt taler for det.

Afgørelsen træffes på et nævnsmøde i Abortnævnet og kan ende med:

  1. at der enten gives tilladelse
  2. at der gives afslag på anmodningen om abort.

Du får umiddelbart efter nævnsmødet mundtligt eller telefonisk besked om afgørelsen. Det samme gør sygehuset.

Herefter sender Abortnævnets sekretariat en skriftlige afgørelse til dig.

Hvis du får afslag, betyder det, at du ikke kan få en fosterreduktion. 

Du har dog mulighed for at anke afgørelsen til Abortankenævnet, hvis du er uenig i afgørelsen.

Du skal sige det til Abortnævnet, når du får afslaget, hvis du ønsker at anke afgørelsen. Du kan også sende besked om det til Abortnævnets e-mail: abortnaevn@stpk.dk.

Du kan vælge at deltage i nævnsmødet, men du kan ikke deltage i voteringen.

Du vil derfor blive bedt om at forlade mødelokalet eller logge af i slutningen af nævnsmødet.

På nævnsmødet deltager tre medlemmer fra Abortnævnet. Det er en jurist fra styrelsen og to beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer er:

  • en speciallæge i gynækologi med kompetencer i føtalmedicin eller en speciallæge i psykiatri 
  • en socialfaglig, som er enten socialrådgiver eller psykolog.

Hvem der deltager på nævnsmødet afhænger af sagens karakter og om der er anmodet om fosterreduktion på baggrund af medicinske eller sociale forhold.

Du har mulighed for at få en støttesamtale, før du træffer dit valg. Hvis du vælger at få en fosterreduktion, kan du også få en støttesamtale bagefter.

Støttesamtalen skal hjælpe dig med at blive sikker på, at du træffer den rigtige beslutning for dig – og at tale oplevelsen igennem bagefter, hvis du vælger en fosterreduktion.

Du kan tale med din egen læge eller en anden praktiserende læge. Du kan også få en støttesamtale hos Mødrehjælpen, din kommune eller hos Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik i København. Støttesamtalen er gratis.

 

 

Du kan se alle de gældende regler for fosterreduktion i Sundhedsloven §§ 95-103.

Sterilisation

Sterilisation er et operativt indgreb, der gør, at du efter indgrebet ikke længere kan få børn biologisk. Både mænd og kvinder har mulighed for at blive steriliseret. 

Fri adgang

Du har fri adgang til sterilisation, hvis du:

  • har bopæl i Danmark.
  • er fyldt 18 år.
  • er i stand til at forstå betydningen af indgrebet.

Ønsker du at blive steriliseret, skal du henvende dig til din læge eller region. Det er også hos din læge, at du kan få nærmere oplysninger om indgrebet og dets konsekvenser.

Refleksionsperiode

Hvis du er 18 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, gælder der en refleksionsperiode på 6 måneder. Indgrebet kan således først foretages 6 måneder efter det tidspunkt, hvor du har fået tilbudt behandling på sygehus eller i speciallægepraksis.

Der skal søges om tilladelse til sterilisation fra Abortnævnet, hvis:

  • du er under 18 år
  • du er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet
  • det er betænkeligt, at du selv anmoder om sterilisation.

Når du ønsker sterilisation, skal du sammen med dine forældremyndighedsindehavere eller værge anmode om tilladelse hos Abortnævnet. Det gør du ved at henvende sig hos din praktiserende læge. Det er din praktiserende læge, der sender anmodningen til Abortnævnet.

Det kræver en særlig beskikket værge, hvis du er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, eller det er betænkeligt, at du selv anmoder om sterilisation. Under sagsbehandlingen i Abortnævnet hjælper sekretariatet med den proces.

 

Du skal tale med din praktiserende læge, hvis du ønsker at blive steriliseret.

Den praktiserende læge indsender dine oplysninger via et anmodningsskema.

Hvis du får afslag, betyder det, at du ikke kan få en sterilisation. 

Du har dog mulighed for at anke afgørelsen til Abortankenævnet, hvis du er uenig i afgørelsen.

Du skal sige det til Abortnævnet, når du får afslaget, hvis du ønsker at anke afgørelsen. Du kan også sende besked om det til Abortnævnets e-mail: abortnaevn@stpk.dk.

Du kan se alle de gældende regler for sterilisation i Sundhedsloven §§ 104-116.

Guide til sundhedspersoner

Her kan du se, hvordan du anmoder om abort, fosterreduktion og sterilisation på vegne af en borger.

Sådan anmoder du

Udfyld onlineskema på virk.dk 

  • Vedhæft de relevante sagsoplysninger (se nedenfor)
  • Ring til aborttelefonen på tlf. 25 52 81 53 i tilfælde af anmodning om abort

Følgende materiale skal du have klar, når du anmoder om abort på vegne af en gravid kvinde:

1.  Journal

2. Lægefaglig udtalelse

  • Information om graviditetslængde og antal fostre
  • En vurdering af den gravides helbredsmæssige tilstand samt en vurdering af fosterets tilstand: Ved sygdom hos den gravide bør der være oplysninger om selve sygdommen, herunder diagnose, prognose og varighed. Ved sygdom hos fosteret, eller mistanke herom, bør der være fyldestgørende oplysninger om selve sygdommen, herunder diagnose, prognose samt resultater af eventuel genetisk udredning mv.
  • Søger kvinden om abort på baggrund af sociale forhold, bør der være oplysninger, som belyser den konkrete situation herunder sociale, økonomiske, personlige og familiemæssige forhold.

4. Forældresamtykke

  • Der skal angives samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, hvis den gravide kvinde er under 15 år.
  • I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne ikke samtykker, eller kvinden ikke ønsker at inddrage sine forældremyndighedsindehavere, skal du kontakte Styrelsen for Patientklager på tlf: 25 52 81 53 

5. Andet relevant materiale

  • Fx om kvinden er i stand til at forstå konsekvenserne af indgrebet.

--------------

Illustration af sagens gang:

Følgende materiale skal du have klar, når du anmoder om fosterreduktion på vegne af en gravid kvinde:

1.  Journal

2. Lægefaglig udtalelse

  • Information om graviditetslængde og antal fostre
  • En vurdering af den gravides helbredsmæssige tilstand samt en vurdering af fosterets tilstand: Ved sygdom hos den gravide bør der være oplysninger om selve sygdommen, herunder diagnose, prognose og varighed. Ved sygdom hos fosteret, eller mistanke herom, bør der være fyldestgørende oplysninger om selve sygdommen, herunder diagnose, prognose samt resultater af eventuel genetisk udredning mv.

4. Forældresamtykke

  • Der skal angives samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, hvis den gravide kvinde er under 15 år.
  • I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne ikke samtykker, eller kvinden ikke ønsker at inddrage sine forældremyndighedsindehavere, skal du kontakte Styrelsen for Patientklager på tlf: 25 52 81 53 

5. Andet relevant materiale

  • Fx om kvinden er i stand til at forstå konsekvenserne af indgrebet.

Følgende materiale skal du have klar, når du anmoder om sterilisation på vegne af sagens part:

1. Journal

2. Lægefaglig udtalelse

  • Information om tilstand, sygdom og funktionsniveau ved sagens part
  • Medicinske forhold, der vurderes at tale for sterilisation
  • Brug af prævention (tidligere og aktuelt) samt vurdering af mulighed for fremover at benytte prævention.
  • Sociale, boligmæssige, personlige og familiemæssige forhold, herunder vanskeligheder
  • Oplysninger om eventuelt værgemål

2. Andet materiale

  • Eventuel speciallægeerklæring

Du er altid velkomne til at kontakte Abortnævnet, hvis du har spørgsmål. Vi kan kontaktes på: 

Om Abortnævnet

Abortnævnet afgør anmodninger om abort, fosterreduktion og sterilisation.

På alle nævnsmøder angående abort og fosterreduktion deltager tre medlemmer fra Abortnævnet:  en jurist fra styrelsen og to beskikkede medlemmer.

De beskikkede medlemmer er:

  • Et lægefagligt medlem, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik med føtalmedicinske kompetencer eller speciallæge i psykiatri
  • Et nævnsmedlem med socialfaglige kompetencer (socialrådgiver eller psykolog)

Det afhænger af kvindens situation, om det er en socialfaglig medarbejder eller en psykiater, der deltager, ud over en gynækolog og en jurist.

Kvinder, der søger om abort har som noget nyt mulighed for at deltage i nævnsmødet – enten online eller fysisk ved Styrelsen for Patientklager i Aarhus. Det er frivilligt, om kvinden deltager, og det tillægges ikke negativ betydning, hvis hun ikke gør.

Nævnet træffer afgørelse i sagen i slutningen af nævnsmødet, umiddelbart herefter får kvinden besked. Kvinden får mundtlig og efterfølgende skriftlig besked om afgørelsen. Derefter får sygehuset mundtlig og skriftlig besked om afgørelsen.

I sager om sterilisation (efter § 108 stk. 3) deltager en særlig beskikket dommer, og nævnet består derfor af 4 medlemmer.

1. Formand 

  • Birgitte Seeberg

2. Næstformænd

  • Anne Valdbo
  • Astrid Vinter
  • Cathrine Møller
  • Cecilie Jakobsen
  • Ida Johansen
  • Johanne Jensen
  • Steffanie Brandt.