Hjemvisning til Styrelsen for Patientklager med henblik på fornyet behandling af sagen, idet der ikke var hjemmel at træffe afgørelse om suspension af sundhedspersonens autorisation.

Sagsnummer:

26TS03

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 14. april 2026

Juridisk tema:

Suspension af autorisation

Afgørelse:

Sag sendt retur

Kategori:

Sundhedsfaglige problemer

Resumé

Styrelsen for Patientsikkerhed traf afgørelse om suspension af en sundhedspersons autorisation, idet det blev vurderet, at der grundet sundhedspersonens ordinationsmønster var begrundet mistanke om, at denne kunne være til fare for patientsikkerheden ved genoptagelse af arbejdet. Det fremgik af sagen, at sundhedspersonen var gået på pension, og at retten til selvstændig faglig virksomhed var bortfaldet grundet alder. Det blev bemærket, at der alligevel var mulighed for at sundhedspersonen kunne udskrive recepter til nærmeste pårørende. Det blev vurderet, at der var foretaget ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler til en pårørende på uforsvarlig vis og i strid med Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedspersonen var blevet kontaktet af styrelsen og blevet informeret om vurderingen af den foretagne ordinationspraksis. Da ordinationerne fortsatte til trods for dette, blev det fundet nødvendigt at træffe afgørelse om suspension af autorisationen.

Sundhedspersonen klagede over afgørelsen. Det fremgik af klagen, at ordination af stærk smertestillende medicin var sket til en pårørende grundet forhold med kroniske smerter, og at doseringen var holdt på et nødvendigt niveau for at sikre et rimeligt dagligt aktivitetsniveau. Det blev bemærket, at der ikke var sket en øgning af doseringen over årene, og at der dermed ikke var tale om et misbrug. Det blev også anført, at ordination via egen læge ville medføre en øget belastning af den pårørende, da dette ville indebære transport og ventetid.

Ankenævnets afgørelse

Vi hjemviste sagen til fornyet behandling ved Styrelsen for Patientsikkerhed, idet der uanset sundhedspersonen var gået på pension fortsat blev udøvet faglig virksomhed. Der var dermed ikke hjemmel til at træffe afgørelse om suspension af autorisationen, hvilket kræver at faglig virksomhed er ophørt.