Enig i delvis aktindsigt i en afgørelse om en konkret sundhedsperson, men hjemvisning af en del af anmodningen, STPS ikke havde taget stilling til

Sagsnummer:

25TS06

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 16. september 2025

Juridisk tema:

Øvrige juridiske temaer

Afgørelse:

Afgørelse om aktindsigt

Kategori:

Sygdom/Misbrug

Resumé

Styrelsen for Patientsikkerhed traf afgørelse om at give en journalist delvist aktindsigt i en afgørelse om arbejdsforbud. Styrelsen vurderede, at oplysninger af personlig karakter skulle undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Sundhedspersonen klagede over afgørelsen.

Ankenævnets afgørelse

Vi tiltrådte afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed med henvisning til deres begrundelse om undtagelse af oplysninger af personlig karakter efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Vi hjemviste dog en del af anmodningen om aktindsigt til fornyet behandling ved Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed ikke havde taget stilling til den del af anmodningen.