Afslag på abort da alderssvarende forhold
Sagsnummer:
26AN05
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 28. april 2026
Juridisk tema:
Sociale forhold
Graviditetslængde:
20+0
Afgørelse:
Afslag
Alder:
21 år
Resumé
Sagen omhandlede en kvinde på 21 år, som var gravid i uge 20 + 0. Kvinden var i gang med uddannelse og samboende med barnefaderen.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav afslag på abort.
Abortnævnet lagde vægt på, at kvinden havde et tilstrækkeligt netværk i veninder og forældre, tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen økonomiske udfordringer.
Ankenævnets afgørelse
Vi var enige med Abortnævnet og vurderede, at der ikke var grundlag for tilladelse til abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 5.