Viborg 22/2-2013

En kvinde fik i efteråret 2007 problemer med sin venstre arm/skulder og konsulterede i november 2007 sin egen læge, som gav hende en blokade. Da denne ikke havde effekt blev hun henvist til videre udredning i sygehusregi, hvorfra hun blev viderevisiteret til behandling ved ortopædkirurgisk speciallæge på grund af ventetid. Hun blev her først behandlet med blokade, og da denne heller ikke havde effekt blev hun af samme speciallæge opereret i skulderen den 8. april 2008. Ved indgrebet fandt man impingement (indeklemning af strukturer under skulderhøjden). Operationen afhjalp imidlertid ikke kvindens symptomer, og hendes tilstand i skulderen udviklede sig til en kronisk frossen skulder.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke med overvejende sandsynlighed var blevet påført en erstatningsberettigende skade ved operationen. Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, da man fandt, at skuldergenerne med overvejende sandsynlighed måtte henføres til grundlidelsen, og man bemærkede i den forbindelse, at der relativt ofte ikke opnås bedring, selvom der gives den optimale behandling. Afgørelsen blev indbragt for retten.

I forbindelse med retssagen gjorde sagsøger bl.a. gældende, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes end den opererende læge, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 1, at lægen inden eventuel operation burde have forsøgt konservativ behandling, og at det måtte lægges til grund, at skaden i så fald ville være undgået. Sagsøger gjorde også gældende, at skaden var omfattet af § 20, stk. 1, nr. 3. Endelig gjorde sagsøger gældende, at skaden var omfattet af § 20, stk. 1, nr. 4, idet kvinden var blevet påført komplikationer, som var mere omfattende, end hvad hun med rimelighed måtte tåle.

Retslægerådet afgav en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at den frosne skulder dels var forårsaget af grundlidelsen dels af operationen, at operationen var velindiceret og korrekt udført, at en operation i 80-90 % af tilfældene giver bedring af tilstanden, og at hyppigheden af frossen skulder efter skulderkirurgi er sjælden, uden at der dog findes nøjagtige tal herfor.

Retten lagde efter Retslægerådets udtalelse til grund, at kvinden var blevet påført en skade ved operationen. Retten fandt det dog på baggrund af Retslægerådets udtalelse ikke godtgjort med overvejende sandsynlighed, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes (§ 20, stk. 1, nr. 1), eller at konservativ behandling kunne betragtes som en lige så effektiv behandlingsmetode (§ 20, stk. 1, nr. 3). Uanset der ikke fandtes nøjagtige tal for, hvor sjælden en komplikation en kronisk frossen skulder er, fandt retten, at hun var påført en sjælden komplikation, som var mere omfattende , end hvad hun med rimelighed skal tåle, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, og som delvist var forårsaget af den foretagne operation. Patientskadeankenævnet blev således ikke frifundet.