Viborg 1/3-2021
Efter en samlet vurdering fandt retten – til trods for Ankenævnet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var kommet frem til forskellige vurderinger – ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse vedrørende erstatning for erhvervsevnetab
Rettens sagsnummer:
BS-4399/2017-VIB
Ankenævnets sagsnummer:
17/4545/EC
Dato for dommens afsigelse:
mandag den 1. marts 2021
Domstol:
Retten i Viborg
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
Skadelidte i sagen kom til skade i 2012 med sin venstre skulder, arm og hånd, da han faldt ned af en trappestige.
Han blev efterfølgende i forbindelse med behandlingen heraf påført en patientskade i form af forlænget sygeforløb og varige følger efter en forsinket diagnosticering og behandling af en diskusprolaps i nakken. Behandlingsskaden bestod i en merskade i form af forværring af gener i venstre arm.
Patienterstatningen og ankenævnet vurderede begge, at skadelidtes samlede erhvervsevnetab var på 75 %, mens kun 15 % af skadelidtes samlede erhvervsevnetab kunne henføres til skaden.
Der var i sagen enighed om, at størstedelen af skadelidtes gener hidrørte fra nakken, og at nakkegenerne ikke skyldtes patientskaden.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav en udtalelse i sagen, hvorved det blev vurderet, at lammelsen af højre hånd og fingre havde medført et erhvervsevnetab på 25 %, og at han herudover havde betydelige arbejdsmæssige funktionsbegrænsninger som følge af konstante nakkesmerter med følgevirkninger. Ankenævnet gjorde under sagen gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde afgrænset skadelidtes patientskade forkert, og at den derfor ikke kunne lægges til grund.
Det bemærkes, at det ikke kan læses ud af dommen, at skadelidte under hovedforhandlingen frafaldt sit synspunkt om, at hans samlede erhvervsevnetab skulle fastsættes højere end 75 % (til 100 %).
Retten lagde i sine præmisser vægt på, at sagsøger selv havde forklaret, at han fik nakkesmerter, hvis han stod foroverbøjet og skulle holde hovedet, og hvis han sad lodret op, så blev nakkemusklerne trætte, og hans hoved begyndte at sejle. Dette understøttedes af en rapport, hvor det fremgik, at skadelidte var afhængig af at kunne foretage liggende hvil ca. hver 45. minut for at holde sine gener nede.
Retten fandt efter en samlet vurdering herefter ikke – på trods af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse – at der var det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte ankenævnets skønsmæssige vurdering, hvorefter ankenævnet blev frifundet.