Vestre Landsret 6/4-2016

En 79-årige kvinde med medfødt hofteskred på begge sider blev på grund af tiltagende smerter og faldende funktionsniveau tilbudt operation med indsættelse af venstresidig hofteprotese. Det var planen, at hun derefter skulle have foretaget samme operation på højre side. Operationen på venstre side blev udført den 4. februar 2009, og der blev foretaget reoperation med reponering af hoften den 20. februar 2009, idet man konstaterede luksation af hoften i efterforløbet. Operation på højre side blev ikke gennemført grundet generne på venstre side.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) fandt, at hofteluksation efter indsættelse af hofteprotese sker relativt ofte, at patientens sygeperiode ikke var væsentligt forlænget i forhold til den forventede, og at patientens nuværende gener i forhold til grundlidelse og øvrige helbredsmæssige forhold ikke var mere omfattende, end hvad der med rimelighed måtte tåles. Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Sagen blev indbragt for domstolene og blev i den forbindelse forelagt Retslægerådet. Det fremgik bl.a. af første udtalelse fra Retslægerådet, at hofteoperationen ikke havde medført forværring af patientens hoftegener, og at behandlingen i sin helhed var velbegrundet og udført i overensstemmelse med alment anerkendt lægelige retningslinjer. Der blev under retssagen ligeledes indhentet ortopædkirurgisk speciallægeerklæring, hvoraf det bl.a. fremgik, at patienten var meget dårligt gående og væsentligt generet af skønsmæssig benlængdeforskel på 7-8 cm. Ved Retslægerådets anden besvarelse fremgik det bl.a., at der efter operationen var sket en forværring af patientens hoftegener. Desuden skønnede Retslægerådet, at den varige benlængdeforskel på 7-8 cm var meget sjældent forekommende efter en hofteoperation.

Retten fandt herefter, at da generne alene var til stede på venstre side, var de omhandlede komplikationer med overvejendes sandsynlighed forårsaget af behandlingen. Uanset at patienten inden operationen havde gener i form af smerter og gangbesvær, fandtes de nuværende komplikationer efter en samlet vurdering at være mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed måtte tåle, henset til skadernes sjældenhed, samt relative alvor i forhold til grundsygdom og helbredstilstand i øvrigt. Videre fandt retten, at tilstanden i venstre side med overvejende sandsynlighed ville have tilsvaret den højre side, såfremt man helt havde afstået fra at foretage operationen. Retten lagde vægt på, at patientens gener med stor benlængdeforskel, sovende fornemmelse i venstre lår, smerter og stor udadrotation i hoften måtte henføres til, at der er foretaget operation på venstre side og ikke på højre. Patientskadeankenævnet blev således dømt.

Ankenævnet ankede dommen til landsretten. Sagen blev på ny forelagt for Retslægerådet, som afgav supplerende bevarelse. Landsretten vurderede på den baggrund, at benlængdeforskellen, rotationen af venstre hofte og paræstesierne i venstre ben var følger af operationen. Vedrørende smerterne i venstre ben og hofte, kunne det ikke fastslås, om smerterne var anderledes eller værre end før operationen. For så vidt generne i form af benlængdeforskel og rotation var disse gener ikke mere omfattende, end hvad patienten måtte tåle henset til, at der var tale om en meget alvorlig grundlidelse, som medførte alvorlige gener i form af smerter og gangbesvær. Vedrørende paræstesierne og smerterne var disse ikke tilstrækkeligt sjældne. Landsretten vurderede derfor, at patienten ikke var påført en behandlingsskade og ændrede derfor byrettens dom og frifandt ankenævnet.