Vestre Landsret 29/3-2007
Rettens sagsnummer:
B-0491-05
Ankenævnets sagsnummer:
2003-0-1098
Dato for dommens afsigelse:
torsdag den 29. marts 2007
Domstol:
Vestre Landsret
Kategori:
Domme afsagt af landsret
Relaterede filer:
Kvinde, der var blevet påført en patientskade i form af tarmlæsion i forbindelse med operation med fjernelse af livmoderen, fandtes ikke erstatningsberettiget af Patientforsikringen, idet behandlingen ikke blev anset for at have været i strid med bedste specialiststandard, og idet skaden ikke var tilstrækkelig sjælden. Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, således at kvinden blev anset for at være påført en erstatningsberettigende skade, idet behandlingen blev anset for at have været i strid med bedste specialiststandard. Sagen blev herefter indbragt for Landsretten af Region Midtjylland. Landsretten fandt på grundlag af erklæring fra Retslægerådet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at behandlingen havde været i strid med bedste specialiststandard, hvorfor kvinden ikke fandtes berettiget til erstatning efter patientforsikringsloven.