Vestre Landsret 28/11-2018

Rettens sagsnummer:

V.L. B–1391–17

Ankenævnets sagsnummer:

V.L. B–1391–17

Dato for dommens afsigelse:

onsdag den 28. november 2018

Domstol:

Vestre Landsret

Kategori:

Domme afsagt af landsret

Relaterede filer:

vl281118

En 47 årig kvindelig patient blev opereret i højre hånds tommelfinger, efter at hun var væltet på cykel. Efterfølgende udviklede hun CRPS (komplekst regionalt smertesyndrom).
Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede Patienterstatningens afgørelse om, at der ikke kunne anerkendes en behandlingsskade, idet hendes gener ikke med overvejende sandsynlighed skyldtes behandlingen. Patienten indbragte ikke ankenævnets afgørelse for retten.

Efterfølgende anmodede patienten ankenævnet om at genoptage sagen med den begrundelse, at der var fremkommet nye og væsentlige oplysninger i sagen, herunder at der var udfærdiget en spe-ciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, at patientens udvikling af CRPS skyldtes operationen.

Ankenævnet afviste at genoptage sagen til fornyet behandling med den begrundelse, at der ikke var fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der kunne dokumentere, at patientens udvikling af CRPS med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives behandlingen. Afvisningen på genoptagelse blev indbragt for retten.

I forbindelse med retssagen blev Retslægerådet bedt om at vurdere, hvorvidt det var mest sandsynligt, at patientens udvikling af CRPS var en følge af forhold hos patienten selv eller var en følge af behandlingen. Retslægerådet udtalte, at det ikke var muligt at besvare spørgsmålet fyldestgørende, idet årsagen til, at CRPS udvikles hos nogle patienter, samt patofysiologien hertil, er ukendt. Retten fandt herefter, at patienten ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, eller at der forelå væsentlige sagsbehandlingsfejl. Ankenævnet blev derfor frifundet.

Dommen blev anket til landsretten. Ved landsrettens dom blev det tiltrådt, at det ikke var godtgjort, at der var fremkommet nye væsentlige oplysninger, som måtte antages at ville have betydning for sagens afgørelse. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at antage, at der forelå sagsbehandlingsfejl. Landsretten tiltrådte herefter, at patienten ikke havde krav på, at ankenævnet genoptog sagen til fornyet behandling og afgørelse.