Vestre Landsret 27/1-2015

En mandelig patient fik i 2008 indsat en kunstig hofte i venstre side som følge af slidgigt. Han fik efterfølgende udmålt en klinisk benlængdeforskel på mellem 2½ - 3 cm, hvoraf op til 1,5 cm af forkortningen var relateret til operationen.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at forkortningen ikke kunne anerkendes som en patientskade.

Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Patientskadeankenævnets afgørelse blev indbragt for domstolene og i den forbindelse forelagt Retslægerådet. På baggrund af Retslægerådet besvarelse lagde retten til grund, at benforkortningen på 1,5 cm lå indenfor det kirurgiske acceptable. Patienten havde derefter ikke godtgjort, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.

Sagen blev anket til Vestre Landsret, som kom til samme resultat som byretten. Efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets besvarelse, lagde landsretten til grund, at benforkortningen som følge af hofteoperationen udgjorde ca. 1,5 cm, hvilket lå inden for rammerne af standard for benlængdeforskel opstået i forbindelse med en sådan operation.