Vestre Landsret 26/3-2002

En mand blev den 4. maj 1994 hos en privatpraktiserende speciallæge opereret for en nedgroet negl på sin venstre storetå. Der opstod herefter betydelig infektion, og han blev derfor den 8. maj 1994 indlagt på et sygehus. Man forsøgte forgæves at behandle infektionen, og den 11. maj 1994 var man nødsaget til at amputere hans venstre underben. Han klagede den 16. november 1994 til Patientklagenævnet over den behandling, han havde fået hos speciallæge, vagtlæge og egen læge, men Patientklagenævnet fandt ved afgørelse af 21. november 1996 ikke anledning til kritik af de pågældende sundhedspersoner.

Han anmeldte den 30. august 1999 skaden til Patientforsikringen, som afviste erstatningskravet, da det var forældet, hvilket Patientskadeankenævnet senere tiltrådte, og han nedlagde ved landsretten påstand om, at erstatningskravet ikke var forældet.

Landsretten udtalte, at efter lov om patientforsikring § 19, stk. 1, skal erstatningskrav efter loven anmeldes til Patientforsikringen senest 5 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Sagsøgeren fik straks efter operationen den 11. maj 1994 kendskab til, at hans venstre underben var amputeret, og fristen løber derfor som udgangspunkt fra denne dato. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til bestemmelsen og er også ubestridt, at § 3 i forældelsesloven af 1908 finder anvendelse ved fristberegningen. Efter denne bestemmelse løber fristen ikke, hvis den erstatningsberettigede på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav har været ude af stand til at gøre sin ret gældende. I så fald løber fristen først fra den tid, da den erstatningsberettigede var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at gøre kravet gældende. I den foreliggende sag fandt landsretten, at sagsøgeren efter hændelsesforløbet fra operationen den 4. maj 1994 til amputationen den 11. maj 1994 umiddelbart efter operationen burde have været klar over, at der muligt kunne gøres erstatningsansvar gældende, og det fremgår da også, at sagsøgeren efter udskrivningen fra hospitalet kontaktede speciallægen og den 16. november 1994 klagede til Patientklagenævnet. Klagen omfattede ikke det pågældende hospital. Inden amputationen havde han imidlertid fra den 8. maj 1994 været indlagt på hospitalet. Landsretten fandt derfor, at sagsøger burde have været klar over, at et muligt erstatningskrav også skulle rettes mod hospitalet og anmeldes til Patientforsikringen. Han har således fra et tidspunkt, der ligger umiddelbart efter operationen den 11. maj 1994, ikke været i utilregnelig uvidenhed om kravet mod sygehuset. Erstatningskravet var derfor ikke anmeldt rettidigt over for Patientforsikringen, hvorfor Patientskadeankenævnet blev frifundet.