Vestre Landsret 22/4-2021

Efter Retslægerådets udtalelser fandtes det ikke godtgjort, at patienten var påført en psykisk skade som følge patientskaden.

Rettens sagsnummer:

BS-59433/2019-VLR

Ankenævnets sagsnummer:

2015-134

Dato for dommens afsigelse:

torsdag den 22. april 2021

Domstol:

Vestre Landsret

Kategori:

Domme afsagt af landsret

Relaterede filer:

Vl220421

Sagen angik spørgsmålet, om der var årsagssammenhæng mellem en anerkendt patientskade og følger i form psykiske gener, og dermed om skadelidte var berettiget til yderligere méngodtgørelse og erhvervsevnetab. Det var anerkendt, at patientskaden (fejloperation i hånd, som medførte varige smertegener) havde medført et varigt mén på 30 % og et erhvervsevnetab på 35%.

Retslægerådet havde udtalt, at en årsagssammenhæng var sandsynlig, men at det ikke var muligt at fastlægge en graduering af årsagssammenhængen.

Landsretten gav ankenævnet medhold i, at karakteren af den fysiske skade ved bevisvurderingen måtte tillægges vægt, og fandt herefter og efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets udtalelse, at skadelidte ikke havde godtgjort, at hun med overvejende sandsynlighed var påført en psykisk skade som følge af patientskaden.

Landsretten tog herefter ankenævnets påstand om frifindelse til følge.