Vestre Landsret 19/6-2002
Rettens sagsnummer:
B-1758-98
Ankenævnets sagsnummer:
1996-00-202
Dato for dommens afsigelse:
onsdag den 19. juni 2002
Domstol:
Vestre Landsret
Kategori:
Domme afsagt af landsret
Relaterede filer:
En kvinde med ryg- og nakkesmerter gennemgik et flerårigt undersøgelses- og behandlingsforløb, inden hun den 12. januar 1995 fik foretaget en stivgøringsoperation i nakken. Det umiddelbare postoperative forløb var ukompliceret. Der blev ikke iværksat et egentlig genoptræningsprogram fra sygehusets side, men hun konsulterede selv en fysioterapeut og trænede i motionscenter. Hun måtte imidlertid ophøre med træningen på grund af smerter. Undersøgelser viste, at hun havde udviklet svind af halsmuskulaturen hovedsagelig på grund af manglende optræning af musklerne. Efterfølgende fik hun konstateret en vejrtrækningslidelse, herunder søvnapnø. Dette førte til, at hun i august 1996 fik anlagt tracheostomi.
Patientforsikringen havde givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, da hun ikke var blevet påført en fysisk skade ved behandlingen, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt, og kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var påført en erstatningsberettigende skade ved behandlingen.
Landsretten lagde til grund, at sagsøger foruden sin ryglidelse havde tiltagende nakkesmerter ved påbegyndelsen af undersøgelses- og behandlingsforløbet. Disse smerter, der var en følge af hendes grundlidelse, fortsatte og forstærkedes under forløbet frem til operationen den 12. januar 1995, men det forhold, at operation først skete den 12. januar 1995 udgjorde ifølge landsretten ikke i sig selv en påvirkning af grundlidelsens forløb og dermed en fysisk skade. Efter Retslægerådets besvarelse fandt landsretten, at det ikke var overvejende sandsynligt, at muskelsvindet var forårsaget af brug af halskrave, at en erfaren specialist på området ville have iværksat fysiurgisk genoptræning snarest muligt efter operationen den 12. januar 1995, eller at vejrtrækningslidelsen var forårsaget af undersøgelses- og behandlingsforløbet. Landsretten fandt det således ikke overvejende sandsynligt, at sagsøgers alvorlige fysiske lidelser var blevet påført hende i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, eller at undersøgelses- og behandlingsforløbet havde forårsaget, at grundlidelsen havde udviklet sig mere, end den ellers ville have gjort, med flere eller større komplikationer end ellers til følge.