Vestre Landsret 19/1-2017

En mandlig patient blev af egen læge henvist til kiropraktorbehandling på grund af lænderygsmerter. Kiropraktorbehandlingen fandt sted i perioden 14. til 21. august 2008. Ved den sidste behandling besluttede kiropraktoren at afbryde forløbet som følge af manglende effekt og tiltagende gener.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) fandt ved afgørelse af 29. august 2011, at patienten ikke var berettiget til erstatning. Patientforsikringen vurderede, at patienten ikke var påført en skade som følge af kiropraktorbehandlingen, og at patientens forværrede gener mere sandsynligt måtte tilskrives patientens grundlidelse og udvikling heraf. Patientforsikringen lagde vægt på, at seneste MR-skanning viste degeneration af diskus på L3/L4, samt L4/L5-niveau samt i øvrigt slidgigtsforandringer i stort set hele rygsøjlen. Den kiropraktiske undersøgelse og behandling var i overensstemmelse med hvordan en erfaren specialist ville have handlet, og det var velkendt, at nogle patienter fik forværrede gener efter kiropraktisk behandling.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu ankenævnet for Patienterstatningen), som den 23. maj 2012 tiltrådte afgørelsen. Ankenævnet fandt, at de vedvarende ryggener ikke med overvejende sandsynlighed var en følge af den kiropraktiske behandling. Ankenævnet bemærkede, at ryglidelser med diskusprotusion, som patienten bl.a. fik konstateret, typisk udvikler sig over et vist tidforløb, og bl.a. er kendetegnet ved perioder med og uden tydelige symptomer, indtil kraftige og vedvarende symptomer pludselig og ofte spontant indtræffer.

Sagen blev indbragt for byretten, og der blev indhentet udtalelser fra Retslægerådet. Retslægerådet udtalte blandt andet, at generne kunne forklares med slidgigtsforandringer og den påviste diskusdegeneration i rygsøjlen, og at der ikke var grundlag for at antage, at patienten var påført varige gener som følge af kiropraktorbehandlingen. Byretten fandt på baggrund af bevisførelsen, at der ikke var grundlag for at anse patientens gener for en følge af kiropraktorbehandlingen, og frifandt nævnet.

Sagen blev anket til landsretten, som tiltrådte, at patienten efter Retslægerådets udtalelser ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at anse hans gener som en følge af kiropraktorbehandlingen

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.