Vestre Landsret 17/3-2003

En kvinde blev i april 1992 udsat for en trafikulykke, hvorved hun pådrog sig en diskusprolaps. I marts 1993 fik hun foretaget en rygoperation. Under indlæggelsen efter operationen indtraf patientskaden den 1. april 1993, da hendes seng, der var pumpet helt op, faldt ned i sengens bundramme, hvorved hun fik et voldsomt smæld i ryggen. Efterfølgende var hun ikke i stand til at lade vandet spontant men måtte katerisere sig selv, ligesom hun havde afføringsproblemer mv. Hun havde i anledning af trafikuheldet fået udbetalt godtgørelse for en méngrad på 25 % fra den skadevoldende bilists forsikringsselskab. Patientforsikringen havde anerkendt, at kvinden var påført en erstatningsberettigende patientskade og havde fastsat méngraden som følge af patientskaden til 30 %.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at méngraden blev fastsat til 20 % under henvisning til en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var berettiget til yderligere godtgørelse for varigt mén.

Det var under sagen ubestridt, at sagsøger havde fået udbetalt en samlet méngodtgørelse fra den skadevoldende bilists forsikringsselskab og Patientforsikringen svarende til en méngrad på i alt 35 % for følgerne efter patientskaden. Landsretten fandt herefter, at sagsøger ikke havde en retlig interesse i at få nævnet dømt til at anerkende, at hun som følge af patientskaden havde pådraget sig et varigt mén på op til 30 % som følge af patientskaden. Det forhold, at det private forsikringsselskab ikke ville eller kunne gøre regres gældende over for patientforsikringsselskabet, kunne ikke føre til, at sagsøger havde krav på større méngodtgørelse. Nævnet blev frifundet.