Vestre Landsret 16/1-2003

En 19-årig mand fik i 1995 fjernet sine mandler ved en operation på et sygehus. Samme år beskadigede han en halshvirvel i forbindelse med et hovedspring på lavt vand. Året efter pådrog han sig en piskesmældslæsion som passager i en bil. Herefter havde han gener i form af knirkende lyde fra venstre kæbeled og aflåsningstilfælde af kæben. I 1997 blev han slået i ansigtet, hvorefter han blandt andet udviklede smerter på næsen og højre kind samt på over- og underkæben, sår på læberne og ømme tænder i overmunden. Senere udviklede han smerter i begge kæbeled, knitren i venstre kæbeled og betændelse i kæbeleddet. I 1999 fjernede man kæbeledsskiven i venstre kæbeled. Patientforsikringen fandt, at manden var påført en i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, erstatningsberettigende skade i form af beskadigelse af kæbeleddet. Man lagde til grund, at der ved operationen i 1995 var sket en forskydning af en ledskive i venstre kæbeled, og at en sådan skade i forbindelse med en operation for at fjerne mandlerne var meget sjælden og relativ alvorlig set i forhold til grundsygdommen. Patientforsikringen tilkendte ham derfor godtgørelse og erstatning på ca. 70.000 kr.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at der ikke var ansvarsgrundlag efter patientforsikringsloven, hvorfor manden ikke var berettiget til nogen erstatning og godtgørelse. Nævnet fandt, at der ikke var årsagssammenhæng mellem operationen i 1995 og de af manden fremførte gener. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det af en speciallægeerklæring fremgik, at lydfænomener og aflåsning af kæben først blev omtalt i journalmaterialet fra maj 1997, dvs. knap 2 år efter operationen på sygehuset, og at manden i mellemtiden havde været udsat for flere traumer mod hoved og kæber. Manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han var påført en efter patientforsikringsloven erstatningsberettigende skade.

Landsretten udtalte, at det på baggrund af en tandlægeerklæring og Retslægerådets besvarelse ikke kunne udelukkes, at operationen på sygehuset, hvor mandlerne blev fjernet, havde været en medvirkende årsag til mandens kæbeledsgener. Landsretten udtalte videre, at det efter Retslægerådets besvarelse var mindre sandsynligt, at kæbeproblemerne hidrørte fra operationen, hvorimod det kunne antages, at generne skyldtes et eller flere af de uheld, manden havde været udsat for i tiden efter operationen. Landsretten fandt, at det ikke med overvejende sandsynlighed var godtgjort, at manden var påført en fysisk skade i forbindelse med operationen. Nævnet blev herefter frifundet.