Vestre Landsret 15/5-2002
Rettens sagsnummer:
B-2301-99
Ankenævnets sagsnummer:
1997-00-373
Dato for dommens afsigelse:
onsdag den 15. maj 2002
Domstol:
Vestre Landsret
Kategori:
Domme afsagt af landsret
Relaterede filer:
En kvinde fik den 2. februar 1995 under sit arbejde som tjener pludselig indsættende smerter og dysæstesi i højre hånd. Hun blev den 8. marts 1995 opereret for karpaltunnelsyndrom uden forudgående neurongrafi. Efterfølgende tiltog symptomerne betydeligt. Hun fik i efterforløbet blandt andet stellatumblokader, men da hun derved fik det værre, blev denne behandling opgivet. Hun kunne som følge af konstante smerter i højre hånd, arm og skulder, der blev diagnosticeret som refleksdystrofi, ikke genoptage sit arbejde og blev tilkendt førtidspension.
Patientforsikringen fandt, at der ikke havde været fornøden indikation for at gennemføre operation for karpaltunnelsyndrom, men at erstatningsbeløbet ikke ville overstige 10.000 kr., idet operationen ikke fandtes at have haft indflydelse på hendes nuværende helbredstilstand. Patientskadeankenævnet havde tiltrådt afgørelsen, og kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var påført en erstatningsberettigende skade efter patientforsikringsloven.
Landsrettens flertal lagde efter Retslægerådets udtalelse til grund, at sagsøgerens nuværende tilstand kunne være en følge af operationen, de senere stellatumblokader eller grundlidelsen, og at Retslægerådet ikke havde fundet det muligt, at ”vægte de tre forhold imod hinanden”. Landsretten lagde ved vurderingen af de konkurrerende skadesårsager vægt på, at bedømmelsen af den mulige årsagsforbindelse mellem hændelsen den 2. februar 1995 og sagsøgerens nuværende tilstand var vanskeliggjort af den unødvendige operation og at den blotte mulighed for, at tilstanden skyldtes hændelsen den 2. februar 1995, ikke kunne tillægges afgørende vægt. Landsrettens flertal lagde herefter vægt på, at sagsøgeren trods eftervirkningerne af hændelsen den 2. februar 1995 var i arbejde indtil operationen den 8. marts 1995, hvorimod hun derefter ikke igen kom i arbejde. På den baggrund fandt man det mere sandsynligt, at sagsøgerens nuværende tilstand skyldtes den unødvendige operation, end at den skyldtes en udvikling af den lidelse, der fulgte af hændelsen den 2. februar 1995, eller at lidelsen havde anden årsag. Sagen blev således hjemvist til fornyet behandling i Patientforsikringen med henblik på erstatningsfastsættelse.