Vestre Landsret 13/3-2008

En mand henvendte sig i starten af 2002 til egen læge som følge af tiltagende lændesmerter udstrålende til benene. Ved henvendelse i april 2002 til vagtlægen fandt denne nedsat følesans i underlivet, men ikke vandladnings- og afføringsgener, og konfererede på den baggrund med den neurologiske bagvagt på det lokale sygehus, der tilrådede at se tiden an. Generne tiltog og ved senere MR skanning påvistes stor diskusprolaps, der fjernedes, hvilket dog ikke medførte, at generne forsvandt. Patientforsikringen og Patietnskadeankenævnet fandt begge den neurologiske bagvagts telefoniske rådgivning omfattet af lov om patientforsikring § 1, stk. 1, og endvidere, at denne rådgivning burde have anbefalet akut indlæggelse af pt., hvorved en del af de blivende gener kunne have været undgået, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Landsretten frikendte Patientskadeankenævnet.