Vestre Landsret 12/12-2005

En mand blev den 22. oktober 1997 opereret for årebrok. Ved operationen pådrog han sig en skade i form af blødning og læsion af en bækkenvene. Han blev reopereret samme dag, og den 7. november 1997 blev han på ny reopereret. I efterforløbet opstod der en blodprop i venstre ben. Den 1. november 1997 skulle manden være påbegyndt en 2-årig uddannelse til salgsassistent. Efter sygeforløbet fik han via revalidering bevilliget uddannelse til akademiøkonom. Han færdiggjorde denne uddannelse i juni 2001. Patientforsikringen fandt, at manden var erstatningsberettiget i medfør af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Manden blev tilkendt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén svarende til en méngrad på 10 procent. Endvidere blev han tilkendt erstatning for medicinudgifter, transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Man fandt, at han ikke var berettiget til erstatning for afbrudt uddannelse og erstatning for erhvervsevnetab.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens opgørelse af godtgørelse og erstatning, idet nævnet blandt andet anførte, at manden ikke var berettiget til erstatning for afbrudt uddannelse, idet han på skadestidspunktet ikke var påbegyndt uddannelsen. Manden indbragte sagen for landsretten med påstand om, at ménet skulle forhøjes, og at han var berettiget til erstatning for forstyrrelse af uddannelsesforløb og erstatning for erhvervsevnetab. Trods det gennemførte revalideringsforløb havde det vist sig, at han ikke var i stand til at klare et arbejde på normale vilkår, hvorfor han var blevet fundet berettiget til fleksjob. Under den verserende retssag genoptog nævnet sagen blandt andet på grundlag af en udtalelse fra Retslægerådet og tilkendte manden godtgørelse svarende til i alt 30 % mén og erstatning for et erhvervsevnetab på 50 %. Sagen ved landsretten vedrørte derefter alene spørgsmålet om, hvorvidt manden var berettiget til erstatning for afbrudt uddannelse jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, om ”andet tab”.

Landsretten udtalte, at det efter retspraksis ikke var en betingelse for at yde erstatning for forstyrrelse af et planlagt uddannelsesforløb, at den pågældende uddannelse var påbegyndt på det tidspunkt, skaden skete. Herefter fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at tilkende manden særskilt erstatning for ”andet tab” efter erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, idet han allerede var tilkendt erstatning for erhvervsevnetab. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.