Vestre Landsret 11/10-2016

En 71 årig kvindelig patient blev ved et kikkertindgreb opereret for et stort spiserørsbrok i mellemgulvet, som pressede mavesækken, tolvfingertarmen, bugspytkirtlen og dele af tyk-og tyndtarmen op i brysthulen og derved forværrede kvindens forud bestående vejrtrækningsproblemer. Efter operationen blev patienten meget dårlig, og ved en reoperation fandtes et hul i mavesækken, som blev syet. Der blev anlagt et dræn til opsamling af inficeret væske fra en ansamling. Patienten udviklede betændelse i bugspytkirtlen og var indlagt i fire måneder på grund af bugspytkirtelbetændelsen og hullet i mavesækken, som senere udviklede sig til en kronisk fistel. Patienten havde efterfølgende et langt kompliceret forløb med behandling af gentagen bylddannelse i fistlen.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) fandt, at patienten ikke var berettiget til erstatning, da hullet i mavesækken og det deraf følgende forløb var en utilsigtet komplikation til en i øvrigt korrekt udført behandling, og at følgerne efter komplikationen var sjældne, men ikke tilstrækkelig alvorlige sammenholdt med patientens grundsygdom.

Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Sagen blev indbragt for domstolene og blev i den forbindelse forelagt Retslægerådet. Retslægerådet udtalte blandt andet, at behandlingen af patienten havde fulgt alment anerkendt lægefaglig standard, og at komplikationen med hul i mavesækken havde medført et forlænget sygeleje med behov for intensiv terapi, ernæringstilskud via drop eller sonde, adskillelige reoperationer og kikkertundersøgelser samt skift af dræn på grund af udviklingen af kronisk fistel.

Ankenævnet for Patienterstatningen afviste under retssagens behandling at genoptage sagen.

Under henvisning til Retslægerådets besvarelse fandt retten, at en erfaren specialist ikke ville have handlet anderledes i den pågældende situation, og at komplikationen i form af hul på mavesækken, som havde medført et forlænget sygeleje og en række gener på grund af kronisk fistel, sammenholdt med hendes forud bestående grundsygdom i form af meget stort brok i mellemgulvet ikke var mere omfattende, end hvad hun måtte måle. Retten fandt således, at betingelserne for at yde erstatning ikke var opfyldt, og ankenævnet blev derfor frifundet.

Patienten indbragte sagen for landsretten. Hun gentog over for landsretten, at de omfattende følger efter operationen for spiserørsbrok var mere omfattende, end hvad hun måtte tåle. Under henvisning til byrettens dom og det forhold, at patienten havde så betydelige helbredsmæssige problemer forud for operationen for spiserørsbrok, stadfæstede landsretten byrettens dom. Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet.