Vestre Landsret 1/10-2003
Rettens sagsnummer:
B-1134-02
Ankenævnets sagsnummer:
2001-00-224
Dato for dommens afsigelse:
onsdag den 1. oktober 2003
Domstol:
Vestre Landsret
Kategori:
Domme afsagt af landsret
Relaterede filer:
En mand ansøgte den 7. januar 1997 om førtidspension. I den forbindelse oplyste mandens praktiserende læge, at sagsøger siden den tidlige ungdom havde haft rygsmerter, og at han i 1990 havde fået påvist en udviklingsfejl og en skævhed i ryggen. Den 5. oktober 1998 blev han opereret for forsnævring af rygmarvskanalen, og der blev dagen efter foretaget akut operation på grund af blodansamling. Efterfølgende udvikledes venstresidig diskusprolaps ved 4. lændehvirvel. Han blev tilkendt mellemste førtidspension.
Patientforsikringen fandt, at han som følge af operationen den 5. oktober 1998 var berettiget til erstatning efter patientforsikringsloven og tilkendte ham blandt andet erstatning for 15 procent erhvervsevnetab. Man lagde vægt på, at der var forudbestående forhold, der væsentligt begrænsede hans erhvervsevne, idet han i en længere årrække forud for skaden ikke var i stand til at arbejde som følge af de helbredsmæssige gener. Afgørelsen blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet. Manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han var berettiget til en større erstatning for tab af erhvervsevne.
Landsretten udtalte, at det af sagens oplysninger fremgik, at der allerede før operationen den 5. oktober 1998 var betydelige helbredsmæssige gener, der påvirkede sagsøgers arbejdssituation. Landsretten fandt, at betingelserne for tilkendelse af pension allerede var opfyldt den 1. maj 1997, fra hvilket tidspunktet pensionen blev givet. Patientskadeankenævnet blev frifundet.