Sønderborg16/06-2017

En patient fik i januar 2014 foretaget en maveskindsoperation med fjernelse af overskydende hud efter et større vægttab. Efter operationen oplevede patienten en række gener, herunder navnlig udspilet mave, påvirket vejrtrækning på grund oppustethed, problemer med at komme af med afføringen og ofte smerter i forbindelse med bl.a. måltider. Patienten gennemgik i tiden efter en lang række undersøgelser, hvor man ikke kunne finde årsagen til generne.

Patienterstatningen afslog i oktober 2014 at yde erstatning for behandlingsforløbet. Patienterstatningen vurderede, at operationen blev udført som en erfaren specialist ville have gjort under de givne omstændigheder. Man fandt, at gener i form stakåndethed, kvalme, utilpashed og forøget taljemål ikke med overvejende sandsynlighed var en følge af behandlingen. En overfladisk infektion blev anset som en hændelig komplikation, der dog ikke opfyldte sjældenheds- og alvorlighedskriteriet i loven.

Patienten klagede til Ankenævnet for Patienterstatningen, som ved afgørelse af 7. maj 2015 stadfæstede afgørelsen.

Afgørelsen blev indbragt for retten.

På grund af de fortsatte gener konstaterede man i mellemtiden ved en kikkertoperation den 7. december 2015, at en snip af fedtforklædet mellem tarmene og forreste bugvæg var bundet op ved det sted, hvor man tidligere havde lavet maveskindsoperationen. Man løsnede og fjernede dette ved operationen, hvorefter patientens gener forsvandt.

På baggrund af disse nye lægelige oplysninger fra operationsforløbet i december 2015, anmodede patienten under retssagen om, at sagen blev administrativt genoptaget.

Patienterstatningen traf i februar 2017 herefter afgørelse om, at sagens behandling var genoptaget på baggrund af de nye oplysninger, da man vurderede, at sagens udfald ville have været anderledes, hvis de nye oplysninger havde foreligget på afgørelsestidspunktet i 2014. Patienterstatningen anerkendte herefter, at patienten var påført en erstatningsberettigende behandlingsskade, da man med de nye oplysninger vurderede, at det lange sygdomsforløb herunder behovet for reoperation i december 2015 skyldtes hændelige komplikationer til maveskindsoperationen i januar 2014. Patienterstatningen tilkendte patienten lovens maksimale godtgørelse for svie og smerte på 73.500 kr. og efterfølgende 5.807 kr. i erstatning for transportudgifter.

På baggrund af sagens genoptagelse i Patienterstatningen, blev sagen ved retten vedrørende ankenævnets afgørelse af 7. maj 2015 behandlet på skriftligt grundlag. Retten udtalte, at retten var henvist til at træffe sin afgørelse på grundlag af de faktiske oplysninger, der i sin tid lå til grund for ankenævnets afgørelse. Retten så derfor bort fra de nye oplysninger om årsagen til patientens gener, som havde ført til det nye sagsforløb og den tilkendte erstatning. Det skyldtes, at der sideløbende med retssagsbehandlingen var blevet indledt et nyt administrativt sagsforløb i Patienterstatningen på grundlag af de nye oplysninger, hvor der var truffet en upåklaget endelig afgørelse.

Retten fandt det ikke bevist, at erfarne specialister på det pågældende område ville have gjort anderledes end ved maveskindsoperationen i januar 2014 eller ved de efterfølgende undersøgelser. Retten anså det heller ikke for godtgjort - ud fra de oplysninger ankenævnet havde på tidspunktet for afgørelsen - at operationen og det efterfølgende behandlingsforløb havde været forbundet med komplikationer af en så sjælden og alvorlig karakter, at det var udover den almindelige tålegrænse.

Ankenævnet blev dermed frifundet.