Sønderborg 20/5-2015

I forbindelse med en fødsel den 11. juni 2008 blev det konstateret, at barnet havde fået en flænge på toppen af hovedet på 4x1 cm, og at flængen muligvis stammede fra en skalp-pH elektrode. Man behandlede ikke flængen, idet man forventede, at den ville ophele spontant. Den 27. februar 2013 anmeldte barnets mor skaden til Patientforsikringen (nu Patienterstatningen), idet barnet ikke havde fået hårhårvækst i det område, hvor flængen var.

Patientforsikringen vurderede, at barnet ikke var berettiget til erstatning, idet erstatningsbeløbet lå under klage- og erstatningslovens minimumsgrænse på 10.000 kr.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som fandt, at barnets eventuelle krav på erstatning var forældet efter den 3-årige forældelsesfrist i klage- og erstatningslovens § 59, stk. 1.

Sagen blev indbragt for domstolene. Retten lagde vægt på, at det fremgik af journalmaterialet, at barnet ved fødslen havde en flænge i hovedbunden, og at man efter fødslen havde oplyst, at der muligvis var tale om en skade fra en skalp-pH elektrode. Retten vurderede på den baggrund, at forældrene i umiddelbar forlængelse af fødslen i juni 2008 fik eller burde have fået kendskab til skaden, og at den kunne være forårsaget af sygehusets behandling. Forældelsesfristen på 3 år skulle derfor regnes fra dette tidspunkt. Da anmeldelsen af erstatningskravet først blev indgivet i februar 2013, var kravet forældet. Retten fandt, at det var forældremyndighedsindehavers kendskab til skaden, der var relevant i forhold til beregningen af fristen. Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet.