Sønderborg 18/12-2012
Rettens sagsnummer:
BS C4- 1964/2010
Ankenævnets sagsnummer:
2009-0-1634
Dato for dommens afsigelse:
tirsdag den 18. december 2012
Domstol:
Retten i Sønderborg
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En mand fik foretaget osteosyntese (påpladssætning med isættelse af plader og skruer), efter han havde pådraget sig et knusningsbrud på højre hælben i forbindelse med et fald fra en stige. I efterforløbet opstod der infektion, som medførte yderligere et indgreb og fjernelse af en del af hælbenet.
Patientforsikringen anerkendte, at han var påført en erstatningsberettigende skade i form af svær infektionstilstand med plantaabsces (byld i fodsålen), og der blev tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 15 procent. Patientforsikringen bemærkede, at de 15 procent i varigt mén ikke var et udtryk for Patientforsikringens vurdering af et samlede varige mén, men alene af den del, der kunne tilskrives patientskaden.
Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet. Det blev gjort gældende, at der ikke skulle foretages fradrag for grundlidelsen ved fastsættelsen af méngraden. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det er velkendt, at denne type brud, selv med optimal behandling, medfører varige gener i form af ændret fodbue og slidgigtsmerter i bagfodens led.
Til brug for en sideløbende arbejdsskadesag blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen vurderede heri det samlede varige mén til 25 procent. Med henvisning til denne udtalelse anmodede manden om genoptagelse af sagen, hvilket Patientskadeankenævnet afslog.
Sagen blev herefter indbragt for retten med påstand om, at sagsøger var berettiget til godtgørelse for varigt mén svarende yderligere 10 procent, idet sagsøger fandt, at det samlede varige mén alene måtte tilskrives den anerkendte patientskade.
Til brug for sagens behandling ved retten blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet. På baggrund af Retslægerådets besvarelser fandt retten, at det ikke kunne lægges til grund, at det samlede varige mén efter faldet fra stigen, hvorved han pådrog sig et kompliceret splintret hælbensbrud, alene var en følge af den anerkendte patientskade. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.