Roskilde 28/6-2017

Patientforsikringen vurderede ved en afgørelse af 24. maj 2012, at en kvinde ved en fertilitetsudredning var påført en sjælden og alvorlig komplikation i form af fjernelse af begge æggeledere og forværring af en i forvejen tendens til underlivsbetændelse. Patientforsikringen fastsatte et varigt mén på 10 procent for de fjernede æggeledere. Kvinden ankede ikke denne afgørelse.

Ved afgørelse af 29. maj 2013 tilkendte Patientforsikringen 70.000 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra operationen, hvor æggelederne blev fjernet og skønsmæssigt ca. et halvt år frem. De tilkendte også 50.940 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Der blev ved fastsættelsen af perioden lagt vægt på, at en del af patientens sygemelding og psykiske gener skyldtes andre forhold end den anerkendte skade. Erstatning for erhvervsevnetab blev afvist.

Kvinden påklagede afgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte til ankenævnet, som stadfæstede Patientforsikringens afgørelse af 29. maj 2013.

Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at kvinden skulle have maksimal godtgørelse for svie og smerte, da hun havde været sygemeldt i yderligere et år frem til maj 2013 som følge af behandlingsskaden, samt at hun var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til maj 2013 og ikke alene til april 2012. Sagen blev forelagt for Retslægerådet.

For så vidt angik godtgørelse for svie og smerte, bemærkede retten, at godtgørelse kun tilkendes frem til, at det varige mén fastsættes, hvilket var den 24. maj 2012. Kvinden var derfor ikke er berettiget til yderligere godtgørelse for svie og smerte.

For så vidt angår erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, bemærkede retten, at det ikke kunne lægges til grund, at kvinden var sygemeldt i op mod 2 år efter behandlingsskaden. Hun havde fået tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for 9 måneder, selv om der var samvirkende skadesårsager. Retten udtalte, at man kun har krav på erstatning for det tab, der skyldes behandlingsskaden. Det forhold, at kvinden efterfølgende blev sygemeldt på grund af en tilpasningsreaktion måtte tilskrives samvirkende skadesårsager og ikke behandlingsskaden alene. Kvinden havde tidligere været sygemeldt på grund af en tilpasningsreaktion i forbindelse med en afskedigelse, og hun havde også af andre grunde haft behov for behandling af psykiske gener forud for behandlingsskaden. Retten bemærkede, at patienten ikke havde løftet bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem den opståede behandlingsskade og tabet.

Ankenævnet blev således frifundet.