Randers 12/6-2009
Rettens sagsnummer:
BS 4-362/2007
Ankenævnets sagsnummer:
2004-0-1143
Dato for dommens afsigelse:
fredag den 12. juni 2009
Domstol:
Retten i Randers
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En mand havde i nogle år haft gener fra venstre knæ, og blev den 24. januar 2004 opereret, idet der ved en forudgående undersøgelse var konstateret en cyste i knæet. Efter operationen havde han gener i form af nedsat kraft og følelsesløshed i venstre ben. Patientforsikringen anerkendte, at han var blevet påført en patientskade i form af nervepåvirkning i venstre ben i forbindelse med behandlingen, og man tilkendte ham bl.a. godtgørelse for varigt mén på 30 procent, hvilket blev påklaget. Patientskadeankenævnet fandt, at manden ikke var påført en skade ved behandlingen, idet generne med overvejende sandsynlighed skyldtes grundlidelsen. Sagen blev indbragt for retten. På grundlag af en udtalelse fra Retslægerådets fandt retten, at der ikke var overvejende sandsynlighed for, at de gener, som manden oplevede, stammede fra en skade opstået i forbindelse med indgrebet. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.