Randers 11/10-2017

En patient fik foretaget en stivgørende operation i lænderyggen på grund af smerter. Efterfølgende havde patienten svære lændesmerter, som strålede ned i benene med deraf følgende dårlig gangfunktion.

Patienterstatningen anerkendte, at patienten var påført en behandlingsskade i form af forlænget sygeforløb og forværrede varige gener, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1. Patienten blev ved efterfølgende afgørelser tilkendt godtgørelse for varigt mén på 15 procent, erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab på 25 procent.

Patienterstatningens afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som stadfæstede Patienterstatningens afgørelse.

Patienten anmodede efterfølgende ankenævnet om at genoptage sagen vedrørende erstatning for erhvervsevnetab, idet han havde været fuldtidssygemeldt og ikke havde været i stand til at genoptage sit arbejde hverken helt eller delvist. Ankenævnet vurderede, at oplysningerne i sagen ikke havde ændret sig væsentligt i forhold til dem, der forelå ved ankenævnets seneste afgørelse, og at der ikke var grundlag for at genoptage sagen, jf. erstatningsansvarslovens § 11.

Patienten anmodede på ny ankenævnet om genoptagelse, idet han var blevet tilkendt førtidspension. Ankenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen, jf. erstatningsansvarslovens § 11.

Sagen blev indbragt for domstolene. Retten nåede frem til samme resultat som ankenævnet. Retten fandt det ikke godtgjort, at oplysningerne omkring fuldtidssygemelding eller tilkendelse af førtidspension kunne anses for væsentlig i forhold til det erhvervsevnetab, der kunne henføres til behandlingsskaden. Ankenævnet blev herefter frifundet.