Østre Landsret 6/4-2005

En pige blev indlagt den 8. juli 2001 efter, at hun 1 time tidligere havde fået en bom fra et sejlskib i hovedet. Pigen havde ikke været bevidstløs, der havde ikke været opkastninger eller kvalme, og der var ingen synsforstyrrelser. Pigen havde dog haft næseblod, og hun angav, at hun var træt og havde hovedpine. På sygehuset konstaterede man, at der var to buler i panden på 2x3 cm med en dybde på max 1 mm, og der var ikke mistanke om brud. Man fandt indikation for en røntgenundersøgelse af halsrygsøjlen og herefter indlæggelse på børneafdelingen til observation for følger efter hjernerystelse. Man fandt ikke indikation for at foretage en CT-scanning. Senere samme dag kastede pigen op flere gange, men hun var hele tiden vågen og orienteret. Dagen efter vurderede man, at der ikke var tegn på intrakranielt brud, og man fandt heller ikke mistanke om en næsefraktur, selvom der var en hævelse over pigens næseryg. Den næste dag var der en klar bedring i pigens tilstand, og hun blev derfor udskrevet. Efter udskrivelsen havde pigen vandigt, gulligbrunt flåd fra næsen, når hun bøjede sig fremover, men det blev af en praktiserende læge vurderet, at det var uden betydning. Den 29. august 2001 blev pigen indlagt under diagnosen meningitis, idet hun pludselig var blevet syg dagen forinden med hovedpine og opkastninger. Ved indlæggelsen var hun ukontaktbar og nakkestiv. Ved en aftapning af hjernerygmarvsvæske fandtes bakterier, og en CT-scanning viste manglende blodforsyning i hjernen og blodpropdannelse i kar i hjernen. Pigen afgik ved døden den 31. august 2001. Der var i forbindelse med pigens begravelse udgifter på ca. 130.000 kr. Patientforsikringen fandt, at pigens skade i form af udvikling af meningitis og efterfølgende dødsfald var omfattet af patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, idet optimal behandling havde tilsagt en CT-scanning af pigens hoved allerede den 8. juli 2001 og efterfølgende forebyggende antibiotikabehandling med penicillin. Patientforsikringen lagde ved afgørelsen vægt på, at pigen ved indlæggelsen den 8. juli 2001 havde næseblod, hvilket burde have rejst mistanke om brud i forreste del af kraniet og ført til en CT-scanning. Pigens forældre blev ved en efterfølgende afgørelse tilkendt erstatning for begravelsesudgifter på 30.000 kr. Pigens mor blev ikke fundet berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af det fravær, hun havde haft fra sit arbejde i forbindelse med pigens sygdom og død.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at efter gældende praksis udgør de erstatningsberettigende udgifter til begravelse – uanset om de enkeltvis måske alle er rimelige - et vist samlet ”rimeligt” beløb op til 30.000 kr. Endvidere lagde nævnet vægt på, at det som udgangspunkt kun er den skadelidte person selv, der kan kræve erstatning. Sagen blev herefter indbragt for landsretten med påstand om, at Patientskadeankenævnet skulle anerkende, at pigens forældre var berettiget til yderligere erstatning for begravelsesudgifter, og at pigens mor var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Landsretten fandt ikke grundlag for at tilkende pigens forældre yderligere erstatning for begravelsesudgifter. Endvidere fandt landsretten ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at den erstatningsansvarlige ikke kan pålægges at erstatte tab, der påføres andre end den direkte skadelidte. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.