Østre Landsret 31/1-2003

En mand blev af Patientforsikringen anset for erstatningsberettiget i henhold til patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, for en behandling, han havde modtaget på et sygehus. Patientforsikringen tilkendte ham 35.859 kr. (ekskl. renter) i godtgørelse for svie og smerte m.v. og 8.004 kr. (ekskl. renter) i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvilket Patientskadeankenævnet tiltrådte ved afgørelse af 27. november 2001.

Retssagen blev anlagt den 30. maj 2002. Sagsøger gjorde under retssagen gældende, at sagen skulle fremmes. Til støtte herfor blev det anført, at sagen var anlagt inden søgsmålsfristens udløb, og at det måtte lægges til grund, at brevet med nævnets afgørelse først var kommet frem til sagsøgers advokat den 30. november 2001, samt at nævnet under de foreliggende omstændigheder havde bevisbyrden for, at afgørelsen var kommet frem til sagsøgers advokat før den 30. november 2001.

Landsretten tog nævnets afvisningspåstand til følge. Landsretten lagde til grund, at nævnets afgørelse blev sendt den 27. november 2001 som A-post til sagsøgers advokat. Landsretten fandt, at der var en formodning for, at advokaten på sagsøgers vegne modtog afgørelsen før den 30. november 2001 og fandt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at der var begået fejl, som afkræftede denne formodning. Landsretten lagde herefter til grund, at sagsøger havde modtaget nævnets afgørelse før den 30. november 2001 og fandt, at søgsmålsfristen herefter var overskredet, idet sagen først var indbragt for landsretten den 30. maj 2002. Sagen blev herefter afvist, da der ikke var oplyst om særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at der blev set bort fra fristoverskridelsen.