Østre Landsret 30/6-2014

Anke af dom af 30. oktober 2013 fra Retten i Odense

En kvinde havde fået kiropraktorbehandling ydet som et led i en sundhedsordning. Hun var af den opfattelse, at hun var påført en patientskade ved behandlingen og indgav derfor en anmeldelse til Patientforsikringen.

Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt, at den pågældende behandling ikke var omfattet af dækningsområdet for patientskader. Sagen blev indbragt for domstolene.

Byretten lagde til grund, at behandlingen blev ydet som et led i den sundhedsordning, kvinden var omfattet af i sin ansættelse ved en kommune. Byretten lagde endvidere til grund, behandlingen blev betalt af arbejdsgiveren og var baseret på en aftale mellem arbejdsgiveren og kiropraktoren. Byretten fandt, at behandlingen således ikke blev ydet af en sundhedsperson, der "på selvstændig privat basis udøver sit erhverv og i forbindelse hermed udbyder tjenesteydelser til patienter", hvilket ifølge § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1097 af 12. december 2003 er en forudsætning for, at behandlingen falder indenfor lovens dækningsområde.

Byretten fandt, at det forhold, at der ifølge lovens forarbejder er lagt særlig vægt på at gøre forsikringsordningen så bredt dækkende som muligt, ikke kan føre til en fravigelse af lovens og bekendtgørelsens klare ordlyd. Byretten bemærkede herved, at det af forarbejderne endvidere fremgår, at den klare afgrænsning af lovens dækningsområde indebærer, at der fortsat vil være en række tilfældegrupper, hvor behandling hos en autoriseret sundhedsperson ikke er dækket af loven. Byretten vurderede, at da kiropraktoren efter det anførte ikke kunne anses som privatpraktiserende i forhold til kvinden, var behandlingen ikke omfattet af klage- og erstatningsloven. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.

Dommen blev anket til Østre Landsret. Landsretten fandt, at lovens forarbejder ikke indeholdt bidrag til forståelsen af begrebet ”privatpraktiserende”. I § 8 i bekendtgørelse nr. 1097 af 12. december 2003 er en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson defineret som en sundhedsperson. ”der på selvstændig privat basis udøver sit erhverv og i forbindelse hermed udbyder tjenesteydelser til patienter”. Kiropraktoren udøvede selvstændig privat virksomhed, og kvinden efterspurgte hans ydelse som patient ved at vælge at lade sig behandle hos ham. Landsretten fandt derfor, at den kiropraktorbehandling, der blev ydet, efter en naturlig sproglig forståelse var omfattet af § 19, stk. 1, nr. 5, i lov om klage- og erstatningsadgang. Landsretten fandt, at det forhold, at kommunen i kraft af aftalen med det sundhedsteam, som klinikken var en del af, havde forpligtet sig til at betale for behandlinger, der inden for rammerne af aftalen blev ydet til kommunens ansatte, ikke ændrede ved, at kiropraktoren måtte anses som privatpraktiserende i forhold til kvinden. Landsretten ændrede derfor byrettens dom, således at behandlingen faldt indenfor lovens dækningsområde.