Østre Landsret 29/8-2002

En mand fik den 7. april 1993 et ildebefindende i form af smerter i bryst, nakke, venstre arm og snurren omkring læberne. En ambulance blev tilkaldt, og lægeambulance og ambulance ankom samtidig. I et forløb, der varede 10 – 15 minutter, foretog man forskellige tiltag til en bedring af hans tilstand. Herefter blev det besluttet, at han skulle køres til skadestuen til observation. Under turen til skadestuen fik han hjertestop, og det lykkedes ikke at få hjertet i gang igen. Patientforsikringen havde afvist en eventuel skade, da patientforsikringsloven på skadestidspunktet ikke omfattede skader forårsaget under ambulancetransport til og fra hospitaler, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt, og mandens efterladte nedlagde ved landsretten påstand om, at der forelå en skade omfattet af patientforsikringsloven.

Landsretten bemærkede, at patientforsikringsloven finder anvendelse på fysiske skader forårsaget på offentlige sygehuse eller sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst med. I patientforsikringslovens § 1, stk. 3, er der givet sundhedsministeren hjemmel til at fastsætte regler om hvilke områder, der efter lovens § 1, stk. 1, og 2, nærmere er omfattet af loven. Bekendtgørelse nr. 216 af 27. marts 1992 er udstedt i medfør af denne bestemmelse i loven. Efter ordlyden af bestemmelserne i denne bekendtgørelses § 5, stk. 1, og 2, sammenholdt med stk. 3, findes skader forårsaget under ambulancetransport, herunder med hjerteambulance, til et sygehus ikke at falde ind under bekendtgørelsens § 5, stk. 2. I bekendtgørelsens § 5, stk. 3, der må forstås som en undtagelsesbestemmelse til bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, er det præciseret, hvilke situationer udvidelsen af dækningsområdet for patientforsikringsloven omfatter. Af bestemmelsens ordlyd fremgår klart, at den omfatter transport ”mellem” forskellige sygehuse i modsætning til ”til” et sygehus. Skader forårsaget under transport til et sygehus er derfor ikke omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 3. Af landsrettens dom fremgik endvidere, at bestemmelsen blev ændret i bekendtgørelse nr. 666 af 3. august 1995, således at skader (efter loven) forårsaget under transport af patienter til et sygehus eller mellem forskellige sygehuse er omfattet af lovens område, hvis transporten foregår med ambulance eller særligt sygekøretøj. Denne bekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. august 1995, findes i overensstemmelse med bestemmelsen i patientforsikringslovens § 21, at måtte forstås således, at den finder anvendelse for skader, der forårsages efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Som følge heraf fandt landsretten, at patientforsikringsloven ikke fandt anvendelse på den i sagen omhandlende ambulancetransport.