Østre Landsret 29/4-2004

En kvinde pådrog sig ved en faldulykke i juni 1999 en åben læsion af højre hånd med gennemskæring af nogle af håndens sener og nerver. Hun blev opereret den følgende dag. Hun havde efterfølgende et meget kompliceret og langvarigt sygeforløb og endte op med en væsentlig nedsat funktion af højre underarm og hånd. Kvinden havde endvidere helbredsmæssige gener i form af slidgigt i nakke og lænd samt følger efter gentagne ledskred i højre skulder efter en arbejdsulykke. Kvinden havde ikke siden arbejdsulykken i 1994 været i arbejde. Hun havde siden 1. januar 1997 modtaget forhøjet almindelig førtidspension, idet en arbejdsprøvning havde vist, at hun ikke kunne indplaceres på arbejdsmarkedet. På grund af følger efter ulykken i juni 1999 og følger efter behandlingen blev pensionen forhøjet til den mellemste førtidspension med virkning fra den 1. august 2000. Patientforsikringen fandt, at kvinden var påført en skade i form af ikke optimal udført operation i højre hånd, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og tilkendte hende godtgørelse og erstatning herfor, herunder godtgørelse for et varigt mermén på 40 %. Man gav imidlertid afslag på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarslovens § 8.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at kvinden fandtes omfattet af erstatningsansvarslovens § 8. Patientforsikringsselskabet nedlagde ved landsretten påstand om, at kvinden ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne i medfør af erstatningsan-svarslovens § 8.

Landsretten lagde blandt andet til grund, at kvinden, efter at hun i 1999 pådrog sig skaderne på højre hånd og underarm, ikke som tidligere var i stand til – omend med besvær og under stort tidsforbrug – at købe ind, gøre rent, vaske tøj og lave mad til sin voksne hjemmeboende søn og sig selv. Således fandt retten, at kvinden havde udført arbejde i hjemmet for sin 20-årige hjemmeboende søn, indtil hun kom alvorligt til skade, hvorfor hun havde udnyttet sin resterhvervsevne på en måde som ikke medførte erhvervsindtægt. Videre fandt retten, at som lovteksten er formuleret og efter bemærkningerne til lovforslaget, er der ikke tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at fastslå, at bestemmelsen i § 8 trods sin generelle formulering kun finder anvendelse på de i bemærkningerne direkte nævnte persongrupper. Landsretten tiltrådte herefter, at kvinden var omfattet af erstatnings-ansvarslovens § 8. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.