Østre Landsret 28/2-2002

En kvinde blev af sin egen læge på grund af en knude i højre bryst henvist til mammografiundersøgelse, som blev foretaget den 26. januar 1993 og som ikke viste tegn på ondartet svulst. Hun fornemmede imidlertid, at knuden voksede, og en akut, fornyet undersøgelse den 2. november 1993 viste, at knuden var ondartet. Den 11. november 1993 foretog man operation, hvor man fjernede højre bryst, og der blev derefter iværksat blandt andet strålebehandling. I 1994 – 1996 var der drøftelser om rekonstruktion af brystet. Da hun havde post poliosyndrom, blev det besluttet at anvende den såkaldte Göteborg-plastik, hvorved en lap af hud forskydes hen over en implanteret protese. Den 7. juni 1996 fik hun foretaget rekonstruktion af brystet, men da der opstod dødkød i spidsen af lappen, blev hun reopereret flere gange, og man måtte den 30. september 1996 fjerne protesen.

Patientforsikringen havde anerkendt, at skaden som følge af, at den højresidig brystkræft ikke var blevet diagnosticeret i tide ved en mammografiundersøgelse på sygehuset den 26. januar 1993 var omfattet af patientforsikringsloven. Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt, at ménet skulle fastsættes til 10 procent for forringet prognose som følge af forsinket diagnosticering, og at der ikke var ret til godtgørelse for svie og smerte, da behandlingen og dennes varighed ville have været den samme, såfremt sygdommen var blevet rettidigt diagnosticeret. Kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var påført et mén på 50 procent og var berettiget til godtgørelse for svie og smerte i 6 måneder.

Vedrørende den del af sagen der vedrørte brystrekonstruktionen havde både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven for skade sket ved operationen den 7. juni 1996 og senere med henblik på rekonstruktion af højre bryst, og kvinden nedlagde påstand om, at hun var påført en erstatningsberettigende skade.

Landsretten udtalte, at selv hvis diagnosen brystkræft var blevet stillet i forbindelse med mammografiundersøgelsen den 26. januar 1993, måtte det efter bevisførelsen, herunder de lægelige erklæringer, lægges til grund, at knuden i sagsøgerens bryst var centralt beliggende, og at en delvis bortoperation af brystet med stor sandsynlighed ikke havde været et forsvarligt indgreb. Det måtte endvidere lægges til grund, at det samlede behandlingsforløb med stor sandsynlighed ville have været det samme. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

For så vidt angår hændelsesforløbet i forbindelse med rekonstruktion af brystet udtalte landsretten, at der efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets udtalelse og det foreliggende podningsresultat, ikke fandtes grundlag for at antage, at en erfaren specialist ville have udført rekonstruktionen anderledes end sket, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. En defekt på protesen kunne ikke anses som konstateret, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, og den opstående ardannelse, der ikke kunne anses for nogen sjælden komplikation, fandtes ikke at være mere omfattende, end hvad sagsøgeren med rimelighed måtte tåle, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der var herefter heller ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse vedrørende hændelsesforløbet i forbindelse med rekonstruktionen.