Østre Landsret 19/2-2004

En kvinde fik i 1982 fjernet livmoderen som følge af kræft, og hun fik efterfølgende strålebehandling. Ultimo 1998 blev hun undersøgt på grund af mistanke om recidiv af livmoderhalskræft. Ved undersøgelsen fandt man et område med polypøst væv i toppen af vagina og udtalte følger efter strålebehandlingen. En biopsi viste tegn på en ondartet svulst. Ved et indgreb i februar 1999 fjernede man det synlige kræftvæv og udtog et større vævsstykke med henblik på mikroskopisk undersøgelse. Under indgrebet opstod der en 1 cm stor perforation af blæren, og man anlagde derfor kateter. Efterfølgende konstaterede man udbredt spredning af kræften og planlagde herefter operation med fjernelse af blæren og det meste af vagina. Kvinden rejste imidlertid til Polen, hvor hun blev opereret. Hun afstod fra videre behandling i Danmark. Patientforsikringen fandt, at skaden i form af perforation af blæren ikke berettigede til erstatning i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1- 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at skaden hverken var tilstrækkelig sjælden eller alvorlig til anerkendelse efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var påført en erstatningsberettigende skade.

Landsretten tiltrådte på baggrund af bevisførelsen, herunder Retslægerådets udtalelse, at beskadigelsen af urinblæren ikke var mere omfattende, end hvad en patient i den foreliggende situation måtte tåle, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. Retten lagde herved vægt på, at vævet i blæren, som følge af den tidligere givne intensive strålebehandling, var svagere end normalt og havde udtalte forandringer. Endvidere blev det tillagt betydning, at den kræftsygdom, som sagsøger blev undersøgt/behandlet for - i forhold til skaden på urinblæren - var meget mere alvorlig og livstruende. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.