Østre Landsret 17/3-2005

En 35-årig kvinde blev den 27. marts 1996 opereret for påvirkning af ledhulernes hinde omkring enkelte sener i venstre hånd. Kvinden led af spastisk lammelse i begge ben og var mobiliseret med to albuestokke. Formentlig på grund af overbelastning ved brug af krykkestokke havde hun udviklet en kronisk irritationstilstand i form af hævelse og smerter i venstre håndled med påvirkning af udstrækningssenerne til 1., 2. og 3. finger. Efter operationen var der tilbagevendende hævelse og forværrede smerter. Der blev i maj 1998 foretaget en operation som følge af konstateret slidgigt og nekrotisk sammenfald i håndleddet. Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var påført en fysisk skade, men at generne fra venstre håndled med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives hendes grundsygdom, herunder anvendelsen af krykkestokke. Patientforsikringen lagde vægt på, at der ved røntgen i november 1997 var påvist degenerative forandringer, og at disse forandringer ikke med overvejende sandsynlighed var fremkaldt i forbindelse med operationen den 27. marts 1996.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt, at generne i venstre håndled dels var en følge af nerveknuder opstået i forbindelse med operationen i marts 1996, dels en følge af grundsygdommen i form af knoglevævsdød i bådbenet i håndleddet. Nævnet fandt desuden, at de gigtagtige forandringer med overvejende sandsynlighed ikke kunne tilskrives operation eller behandling, men at de skyldtes en tiltagende vævsdød i bådbenet, der var en langvarig proces uden kendt årsag. Dette kunne således ikke tilskrives operationen i marts 1996, da operationen ikke påvirkede blodtilførslen til knoglen, og da symptomerne allerede begyndte i 1993/94. Patientskadeankenævnet fandt endvidere, at de ved operationen i marts 1996 opståede nerveknuder ikke var en følge af ikke-optimal udført operation eller behandling, og at generne i form af brændende smerter ikke gik ud over, hvad kvinden med rimelighed måtte tåle. Kvinden indbragte sagen for landsretten med påstand om, at hun var berettiget til erstatning efter patientforsikringsloven.

Under sagens behandling ved Landsretten udtalte Retslægerådet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem operationen i marts 1996 og de gigtagtige forandringer, samt at forandringerne mest sandsynligt skyldtes spontant opstået knogledød. Retslægerådet udtalte endvidere, at de efter operationen optrådte smerter og føleforstyrrelser i venstre hånd var opstået ved en nervepåvirkning under operationen og dermed forårsaget af operationen, og at nervelæsionen var hændelig og hyppigt forekommende, samt at skaden var alvorlig. Landsretten fandt, at kvinden ikke var blevet påført en skade efter patientforsikringslovens § 1, stk. 1, i form af gigtagtige forandringer i håndleddet. Landsretten fandt videre, at nerveskaden var en hændelig komplikation til en faglig korrekt udført operation, og at generne i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke var mere end kvinden måtte tåle. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.