Østre Landsret 17/2-2012

Sagen drejede sig om, hvorvidt behandlingen af en patient med lægemidlet Roaccutan med overvejende sandsynlighed havde medført en kronisk lidelse.

En mand blev behandlet for en hudsygdom, der medførte rødme over næse og kinder (rossacia). Efter ca. et halvt års behandling tilkom der blod i afføringen og mave/tarmproblemer, og man påviste inflammatoriske forandringer i tarmen.

Patientforsikringen anerkendte, at skaden i form af midlertidig tarminflammation var omfattet af lov om erstatning af lægemiddelsskader, og tilkendte patienten 19.260 kr., heraf 7.500 kr. i erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, og 11.760 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Lægemiddelskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Nævnets afgørelse blev indbragt for Retten i Roskilde, og sagen blev vurderet af Retslægerådet.

På grundlag af Retslægerådets udtalelse blev sagen revurderet i Lægemiddelskadeankenævnet, som den 30. september 2009 traf afgørelse om ikke at genoptage sagen.

Retten lagde til grund, at patienten led af en kronisk tarmlidelse. På baggrund af Retslægerådets udtalelse i sagen lagde retten endvidere til grund, at spørgsmålet om, hvorvidt tarmlidelsen var en følge af den anerkendte lægemiddelskade i form af bivirkning til lægemidlet Roaccutan, ikke kunne besvares entydigt. Retslægerådet har vedrørende årsagssammenhængen udtalt, at det ikke kan udelukkes, at patientens tilstand har været udløst af behandlingen med Roaccutan, da der er en sådan tidsmæssig sammenhæng, men at tilstanden også kan være udløst af behandling med gigtmedicin eller at den er uden kendt årsag.

Ved dom af 3. februar 2011 fandt Retten i Roskilde det ikke godtgjort, at det var overvejende sandsynligt, at patientens kroniske tarmlidelse var forårsaget af behandlingen med Roaccutan. Lægemiddelskadeankenævnet blev derfor frifundet. Patienten ankede sagen til Østre Landsret.

Landsretten fandt, at patienten ved brug af lægemidlet Roaccutan var blevet påført en kronisk tarmlidelse. Landsretten lagde Retslægerådets besvarelser til grund, hvorefter patientens diagnose mest sandsynligt var en let grad af blødende betændelse af endetarmsslimhinden, og hvorefter patientens tilstand var den samme som i 1998. Landsretten lagde endvidere til grund, at Lægemiddelskadeankenævnet i forbindelse med behandlingen af sagen i 2009 fik forelagt Retslægerådets udtalelser, og at nævnet senest med afgørelsen af 30. september 2009 anerkendte, at den i 1998 påførte midlertidige tarminflammation med overvejende sandsynlighed var forårsaget af behandlingen med Roaccutan. Landsretten fandt herefter, at Lægemiddelskadeankenævnets afgørelse skulle ændres og sagen hjemvises til fornyet behandling og erstatningsudmåling i Patientforsikringen.