Østre Landsret 14/5-2012

En kvinde blev opereret for diskusprolaps i august 2004. Hun blev genopereret i december 2006 efter, at det var konstateret, at der var glemt en operationsserviet i hendes ryg i forbindelse med operationen i 2004.

Patientforsikringen anerkendte, at hun var påført en patientskade i form af re-operation og et forværret sygeforløb som følge af den glemte operationsserviet, men sagen fandtes ikke omfattet af loven, idet det samlede krav ikke oversteg 10.000 kr., jf. lov om patientforsikring § 5, stk. 2. For så vidt angik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fandt Patientforsikringen, at et eventuelt indtægtstab efter operationen i 2006 ikke kunne tilskrives patientskaden, men derimod måtte tilskrives skadelidtes grundlidelse. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som fandt, at skadelidte som følge af patientskaden havde været uarbejdsdygtig i perioden fra den 11. december 2006, hvor hun fik fjernet servietten, og 4 uger frem. Skadelidte var direktør i et anpartsselskab, som hun selv var eneejer af. Sagen blev sendt tilbage til Patientforsikringen med henblik på stillingtagen til, om nævnets afgørelse ændrede forudsætningen for Patientforsikringens tidligere afgørelse.

Patientforsikringen fastholdt, at det samlede krav ikke oversteg 10.000 kr. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, idet nævnet ikke fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at skadelidte som følge af perioden fra den 11. december 2006 og 4 uger frem havde haft et indtægtstab. Nævnet lagde vægt på, at skadelidte på trods af sygeperioden som følge af patientskaden modtog sædvanlig løn fra anpartsselskabet, og at hendes vederlæggelse gennem anpartsselskabets overskud ikke sås at være blevet mindre som følge af patientskaden. Sagen blev indbragt for byretten med påstand om, at skadelidte havde været uarbejdsdygtig i en længere periode, og at skadelidtes tab var større end 10.000 kr.

Byretten fandt det ikke bevist, at skadelidte som følge af den anerkendte patientskade havde været uarbejdsdygtig i en længere periode end de 4 uger, som var anerkendt af nævnet. Retten fandt det endvidere ikke bevist, at tabet for de 4 ugers sygemelding oversteg 10.000 kr. Retten lagde vægt på, at selskabet udbetalte løn til skadelidte i hele perioden. Det forhold, at skadelidte var eneanpartshaver og direktør i anpartsselskabet, og at hun havde bestemmende indflydelse over dette, indebar ikke, at Patientskadeankenævnet kunne pålægges at anerkende et tab for selskabet. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.

Sagen blev anket af skadelidte til landsretten, som lige som byretten fandt, at der ikke var tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelser, hvorefter den anerkendte patientskade alene havde medført et forlænget sygeforløb svarende til 4 uger efter re-operationen i december 2006. Landsretten fandt det endvidere ikke tilstrækkelig godtgjort, at vederlæggelse gennem lønudbetalinger fra selskabet og gennem udbytteudlodninger fra selskabet var formindsket som følge af patientskaden. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.