Østre Landsret 14/3-2002

En kvinde faldt den 9. oktober 1996 og pådrog sig et brud på spolebenet i venstre arm, hvorefter hun på skadestuen fik anlagt en gipsskinne. Efter en røntgenkonference blev hun imidlertid indkaldt til en fornyet røntgenundersøgelse, som viste, at bruddet var skreddet med forkortning og vinkling. Man fortog derfor dagen efter operativ sammensætning af bruddet med anlæggelse af skinne. Ved efterfølgende ambulante kontroller fandt man tilfredsstillende stilling af bruddet, men hun havde gener i form af dårlig bevægelighed i fingrene samt besvær med at strække albuen, og hun blev derfor henvist til ergoterapi. Senere vurderede man, at der var tale om en klar refleksdystrofi med svært nedsat bevægelighed i fingrene samt hævelse, ligesom håndleddet var stift i alle retninger. Hun blev derfor sat i behandling med Prednisolon, hvilket imidlertid ikke havde nogen effekt.

Patientforsikringen havde givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, da refleksdystrofien ikke kunne tilskrives behandlingen, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt, og kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var påført en erstatningsberettigende skade efter patientforsikringsloven.

Landsretten udtalte, at det efter bevisførelsen, herunder særlig Retslægerådets besvarelse, ikke fandtes godtgjort, at sagsøgeren var blevet påført fysisk skade i forbindelse med undersøgelse eller behandling. Der var derfor ikke grundlag for at yde sagsøgeren erstatning jf. patientforsikringslovens § 1, stk. 1.