Østre Landsret 13/10-2003

Rettens sagsnummer:

B-2822-01

Ankenævnets sagsnummer:

2000-00-134

Dato for dommens afsigelse:

mandag den 13. oktober 2003

Domstol:

Østre Landsret

Kategori:

Domme afsagt af landsret

Relaterede filer:

oel131003

En mand blev på grund af mavesmerter indbragt på et sygehus og opereret akut med fjernelse af et stykke af tyktarmen samt blindtarmen. En uge efter blev han reopereret på grund af tarmslyng. I tilslutning hertil blev der ved kikkertundersøgelse af tyktarmen påvist en ondartet tumor. Tumoren blev fjernet, og tyktarmen blev lagt frem til huden i form af en stomi. Forløbet var derefter langvarigt og kompliceret af sårinfektion, nyreinsufficiens, udvikling af kronisk nervebetændelse på underben og fødder (polyneuropati) samt arbrok.

Patientforsikringen havde givet afslag på erstatning efter patientforsikringsloven, hvilket Patient-skadeankenævnet havde tiltrådt, idet man fandt, at patienten var blevet behandlet i overensstem-melse med bedste specialiststandard, og at den udviklede polyneuropati med overvejende sandsynlighed skyldtes patientens sygdomstilstand, som formentlig havde forværret en latent polyneuropati som følge af patientens sukkersyge og store alkoholforbrug. Nævnet fandt tillige, at skaden i form af stomi og arbrok ikke var omfattet af patientforsikringsloven henset til, at begge komplikationer forekom forholdsvis hyppigt ved den pågældende operationstype. Manden nedlagde ved landsretten påstand om, at han var påført en erstatningsberettigende skade.

Landsretten lagde på baggrund af en indhentet udtalelse fra Retslægerådet til grund, at de foretagne operationer og undersøgelser havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Retslægerådet havde udtalt, at sagsøgers polyneuropati kunne skyldes hans sukkersyge, hans alkoholmisbrug eller det udviklede multiorgansvigt efter de to operationer, men kunne ikke udtale sig om den relative sandsynlige årsag. Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at polyneuropatien med overvejende sandsynlighed var forvoldt ved behandlingen af sagsøger, hvorfor denne del af hans gener ikke kunne danne grundlag for erstatning efter patientforsikringsloven. For så vidt angik hans øvrige gener fandtes disse ikke tilstrækkeligt sjældne eller alvorlige i forhold til grundlidelsen - kræft i tyktarmen - til at kunne føre til erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.