Østre Landsret 11/5-2007

Patienten blev i 1988 påført en patientskade i forbindelse med operation for en diskusprolaps mellem 6. og 7. nakkehvirvel. Patientforsikringen tilkendte skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og helbredelsesudgifter samt godtgørelse for varigt mén, svie og smerte. Patientforsikringen tilkendte ikke erstatning for tab af erhvervsevne, idet Patientforsikringen vurderede, at erhvervsevnenedsættelsen kunne tilskrives grundsygdommen og ikke patientskaden. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse og heri blandt anført, at skadelidte havde været sygemeldt i mere end et halvt år forud for operationen den 15. april 1998 og, at der ikke var nogen effekt af de 3 operationer på skadelidtes smertetilstand. Patienten anmodede efterfølgende Patientskadeankenævnet om at genoptage sagen med henvisning til, at skadelidtes tilstand var forværret. Patientskadeankenævnet afslog at genoptage sagen under henvisning til at den fortsatte forværring måtte tilskrives en udvikling i grundsygdommen og ikke de foretagne operationer. Skadelidte anmode på ny Patientskadeankenævnet om at genoptage sagen, hvilket nævnet afviste med, at det ikke var dokumenteret at den konstaterede forværring skyldes den anerkendte patientskade. Afgørelsen blev indbragt for landsretten og sagen har været forelagt Retslægerådet, som fandt det overvejende sandsynligt, at den anførte forværring af sagsøgers tilstand skal tilskrives skadelidtes grundlidelse samt, at de objektive kliniske fund i det væsentlige er uændrede i tiden efter operationerne. Ved Retslægerådets udtalelse fandt retten det for overvejende sandsynligt, at ændringerne i skadelidtes helbredelsestilstand skyldes skadelidtes grundlidelse og erklæringerne og vidneforklaringerne førte ikke til et andet resultat. Betingelserne for genoptagelse af sagen efter § 11 i erstatningsansvarsloven var derfor ikke tilstede.